Udleverede hævekort

dato

Onsdag eftermiddag mellem klokken 17.00 og 17.30 blev en 90—årig kvinde ringet op af en person, som udgav sig for at være fra kvindens bank. Personen fortalte, at der var foregået noget kriminelt med den 90-åriges konto og, at der ville komme en medarbejder ud for at hente bankkortet. Efterfølgende blev det konstateret, at der var hævet et større beløb fra kvindens konto.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode i telefonen. Bliver man ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel.

Kilde: Nordsjællands Politi