Specialpædagog til dynamisk og inkluderende skolemiljø med fokus på trivsel og læring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Du skal ha’ det godt og jeg skal ha’ det godt”

Vi drømmer om at skabe en skole, der giver vores elever mod på livet og lyst til at lære mere - og som de glæder sig til at komme på hver dag😊
Er du vild med børn, og ønsker du at arbejde på en skole med højt til loftet og kolleger, der siger ’ja’ - så kom til Rude Skov Skole.

På Rude Skov Skole har vi et dygtigt ressourceteam, som består af en specialpædagog, to ressourceteamlærere, som både er en del af den almene undervisning og af ressourceteamet, samt en fuldtidskoordinator og en leder.

Nu skal ressourceteamet udvides med endnu en specialpædagog - som måske er dig?

Hvem søger vi:

Vi søger en uddannet specialpædagog, som måske allerede har erfaring.

Men vigtigst er at du:

  • er optaget af arbejdet med børn og unge, som af den ene eller anden grund har brug for noget ekstra
  • har hjertet på et godt sted - du kan angribe svære situationer med ”hjerte, hjerne, humor”
  • kan udlåne et roligt system, når bølgerne går højt
  • kan arbejde selvstændigt med en opgave – og følge den til dørs – både pædagogisk og administrativt
  • kan stikke fingeren i jorden, analysere og finde nye veje, når barnet/situationen kalder på det
  • sætter det professionelle samarbejde med kolleger højt: vi udvikler os og det sammen
  • kan skabe oaser af nærvær, tryghed og ro i en hurtig hverdag
  • er optaget af ”ro, rutiner og relationer” og andre nøgleord i det forebyggende felt
  • har lyst til at tage ansvar og synes det er motiverende at få indflydelse og tage medansvar

På Rude Skov Skole er alle optagede af det gode skoleliv for alle børn - uanset behov og forudsætninger. Som ressourceteam er man med til at understøtte at læring og trivsel går hånd i hånd.

Ressourceteamets arbejde består ofte af to typer opgaver:

Det forebyggende/vi maler med bred pensel: opbygning af fællesskaber, strategier og sprog

Det foregribende/vi maler med smal pensel: mere individuelle målrettede indsatser

Dit arbejde vil som en start centreres om to opgaver med den smalle pensel, hvor du skal indgå i to teams omkring to børn, som skal hjælpes, støttes og guides omkring de faglige og sociale fællesskaber.

Hvorfor vælge os?

Vi er en LEAPS-skole og arbejder på at implementere projektorienteret læring på alle klassetrin. Læs mere om LEAPS her: https://leapskoler.dk/ - et 5-årigt samarbejde med KATA-fonden om LEAPS. Skoleåret 2023-2024 er vores andet år i LEAPS-udviklingsforløbet.

Dette understøttes af digital teknologi. Eleverne fra 3. til 8. årgang har en 1:1 iPad-løsning. 0. til 2. årgang har klassesæt af iPads, og på 9. årgang medbringer eleverne deres egne digitale enheder. Som medarbejder i Rudersdal får du en iPad og en MacBook til rådighed som arbejdsredskaber.

Vi ønsker en hverdag med tryghed, masser af leg og læring, hjertevarme og gode grin for både børn og voksne. Der er stor lyst til at udvikle praksis i samarbejde med kolleger og ledelse, samt gode muligheder for kompetenceudvikling.

Rude Skov Skole er et dejligt sted for både børn og voksne at være og lære. Du får en skøn arbejdsplads med stor arbejdsglæde og en positiv atmosfære. Rude Skov skole er beliggende i Rudersdal Kommune i noget af Nordsjællands smukkeste natur, som vi bruger aktivt i hverdagen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 80 %. Ansættelse snarest muligt. Lønnen følger gældende overenskomst.

Om os

Rude Skov Skole blev sammenlagt den 1. august 2020 og har cirka 630 skønne elever og ca. 80 medarbejdere. Afdeling Høsterkøb har cirka 110 elever og afdeling Sjælsø har omkring 520 elever på 0. til 9. årgang. Vi har en engageret forældrekreds med høje forventninger til skolen og en tæt samarbejdsrelation om deres børns trivsel og skolens hverdag.


Ansøgning, samtale og kontakt

Ansøgningsfristen er d. 9. september 2024 kl. 8.00 og samtaler afholdes d. 12. september 2024

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Vedhæft dokumentation for uddannelse, CV og gerne udtalelser fra tidligere arbejdspladser.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102266

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet