- Skovvænget er på udkig efter deres nye leder. Mon det er drømmestillingen for dig?
Skovvænget er et velrenommeret og velfungerende dagtilbud i Hørsholm Kommune, der værdsætter et positivt arbejdsmiljø, et stærkt fagligt fællesskab og en anerkendende tilgang til børnene.
Børn, forældre og medarbejdere ønsker sig en leder, der har en åben og nysgerrig tilgang, der har fokus på den fortsatte pædagogiske udvikling og det gode arbejdsmiljø.
Hvem er vi?
I Skovvænget er der 80 skønne børn, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper.
Skovvænget er et dagtilbud med et solidt fundament, der har fokus på børns trivsel, udvikling og læring. Vi er et dynamisk og tæt samarbejdende team som ud over leder består af souschef, afdelingsleder, 8 pædagoger, 1 meritpædagogstuderende, 7 medhjælpere og 1 køkkenpersonale. Vi værdsætter den enkelte medarbejders kompetencer og personlighed. Hos os bliver du en central del af arbejdet med at sikre høj faglighed, en god pædagogisk praksis og et stærkt samarbejde med forældrene.
Om stillingen
Som leder af Skovvænget har du det overordnede ansvar både fagligt, personalemæssigt og økonomisk – inden for de rammer, som er givet af Hørsholm Kommune.
Du vil få et alsidigt, uhøjtideligt og spændende arbejdsmiljø, hvor du i samarbejde og dialog med den dygtige personalegruppe vil videreføre og videre udvikle et moderne dagtilbud.
Faglige og personlige kompetencer
Du er er uddannet pædagog, Cand. Pæd. eller lignende
- Har ledelseserfaring og gerne flere års erfaring fra dagtilbudsområdet.
- Har gennemført, eller har mod på at gå i gang med en lederuddannelse.
- Har gode relationelle kompetencer.
- Har en strategisk og visionær arbejdsgang
- Har lyst til at lede, samarbejde og udvikle ledelsesteamet i Skovvænget sammen med souschefen og afdelingslederen.
- Du har et solidt fagligt fundament at stå på, så du kan gå foran og guide medarbejderne i en samlet pædagogisk retning, med et stærkt blik for børnesynet og hvor høj kvalitet i dagtilbuddet er målet.
- Du er særligt optaget af børns udvikling de første 6 år i livet, og du kan være en stærk samarbejdspartner i det tværfaglige samarbejde om børn i udsatte positioner.
- Du vægter arbejdet med den styrkede læreplan og udvikling af en systematisk evalueringskultur, som en del i de daglige opgaver, som du skal videreføre i samarbejde med medarbejderne og forældrene.
- Du evner at støtte op om medarbejderne også når det er svært.
Ansættelsesproces
Stillingen ønskes besat pr. 1.7. 2025.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Leder af dagtilbudsområdet Annette Vassing på tlf. 24 24 94 41
Sådan søger du
Ansøgningsfristen er d. 22.5.25.
Brug knappen til højre for at søge stillingen. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Skovvænget, Skovvænget , 2970 Hørsholm Kommune
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/886cd2cf-d989-4c4e-b339-a102d1e63b46