BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dedikeret til udsatte unge og voksne? Er du uhøjtidelig, kan du tænke kreativt og trives du med forandringer? Så har du her en unik mulighed for at komme til Hørsholm og være en del af vores Voksenteam på det specialiserede socialområde, da vores kollega gennem mange år har valgt at søge nye udfordringer.
Voksenteamet arbejder primært med udsatte borgere inden for Serviceloven, der har behov for socialpædagogisk bostøtte, ledsagelse, dag- og døgntilbud, misbrugsbehandling, merudgifter, Krisecenter eller Forsorgshjem m.m.
Voksenteamet arbejder desuden med Særligt tilrettelagt Uddannelse samt Specialundervisning for Voksne.
Vi arbejder med VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber i EG-Sensum og indgår i stor udstrækning i det tværprofessionelle arbejde.
Du bliver en del af et Voksenteam, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse. Du vil være omgivet af kompetente og hjælpsomme kolleger på både voksen- og børneområdet i udfordrende, men også meget vigtige opgaver i en organisation med højt til loftet og et lavt hierarki.
Voksenteamet er en del af Myndighedsteamet, som udover myndighedsleder består af 7 medarbejdere samt Tema1, Team2 og Specialteamet. Vi har derved et meget tæt samarbejde om fællesindsatser i den kommunale ungeindsats (KUI) samt overgangen fra ung til voksen. Myndighedsteamet hører organisatorisk under Center for Børn og Voksne, som også rummer et PPR-team, sundhedsplejen, botilbud til voksne med særlige behov samt Tandplejen.
Arbejdspladsen er Hørsholm Rådhus, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, hvor der er gratis parkering. Rådhuset ligger tæt på Helsingørmotorvejen og ca. 10 min. i bus fra Kokkedal Station.
Stillingen er på 33-37 timer om ugen, og arbejdstiden er fleksibel med mulighed for hjemmearbejdsdage. Din grundløn starter på løntrin 37 og forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.
Giv os et ring eller en mail, hvis du vil høre mere. Du kan kontakte Myndighedsleder Jeanne Bertelsen på jbe@horsholm.dk eller telefon 51 33 31 60. Du kan også læse mere om at være ansat i Hørsholm Kommune på: https://www.horsholm.dk/om-kommunen/job-i-kommunen/kommunen-som-arbejdsplads.
Ansøgningsfristen er den 29.05.2024 og ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Brug link ’søg jobbet’ for at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hørsholm Kommune, Rådhuset, Slotsmarken , 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049387