Salgssupporter søges til parkeringsselskab i Hørsholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du holde mange bolde i luften, arbejder du struktureret, og motiveres du af at give rigtig god service?

Som en af de førende udbydere af digitale parkeringsløsninger hjælper vi detailhandlere, serviceudbydere, finansielle institutioner og mange flere med at drage fordel af digitaliseringen af parkeringsprocesser.

Ved anvendelse af IT teknologi til at scanne nummerplader på køretøjer, som kører ind på et parkeringsområde, kan man nemt administrere og optimere brugen af et parkeringsområde.

Med digital parkering fra Avantpark for kunden fuld kontrol og viden – 24/7 – over sit p-område og samtidig mulighed for løbende at optimere brugen af og indtjeningen på området. 
 
Ingen P- vagter – Ingen P-skiver – mindre administration. 
Nok den mest fordelagtige løsning for bilisten der parkerer, og dermed også "win" for vores kunder, som kan fokusere på deres kernekompetencer uden utilfredse kunder grundet P-bøder.

Vi har allerede verdens bedste Salgssupporter og søger nu en mere, der kan støtte vores salgsteam og dermed bidrage til at videreudvikle og understøtte salgsfunktionen samt vores fortsatte vækst og udvikling.

Vi tilbyder en selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Et væsentligt element i vores værdiskabelse, er vores salgsfunktion og vores samspil med kunderne og den øvrige organisation.

For at supportere vores kunder og vores sælgere bedst muligt, søger vi en salgssupporter, der brænder for at assistere vores sælgere med diverse administrative opgaver i forbindelse med salg til nye såvel som eksisterende kunder.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Administrative opgaver
  • Planlægge og deltage i salgsmøder
  • Forberedelse og opfølgning på salgsaktiviteter
  • Udarbejdelse af salgsmateriale (f.eks. tilbud, PowerPoint-præsentationer m.m.)
  • Ad hoc-opgaver

 Helt konkret forestiller vi os,

  • Mindst 5 års dokumenteret erfaring fra lignende stilling

Desuden forventer vi, at du:

  • Har forståelse for salgsprocessen (udvikling og optimering af processer)
  • Er en erfaren bruger af Office-pakken (primært Word, Excel og PowerPoint)
  • Er selvmotiverende med en positiv tilgang til dit arbejde og dets udfordringer
  • Arbejder professionelt med gode koordineringsevner og sans for detaljen
  • Staver fejlfrit og med sans for grammatikken
  • Behersker engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder:

  • Løn i henhold til kvalifikationer
  • Et team af engagerede og kompetente kolleger i et uformelt miljø
  • En hverdag med korte beslutningsveje i en flad organisationsstruktur
  • Grundig introduktion til produkter, opgaver, kollegaer og arbejdsgange
  • Et alsidigt job med faglige og personlige udviklingsmuligheder i en vækstvirksomhed
  • En kultur med afgørende fokus på kvalitet, kundeorienterede løsninger og handlinger

Stillingen er en fuldtidsstilling og foregår fra det smukke Hørsholm, nord for København, tæt på motorvejen og offentlig transport. Vi er netop flyttet til nyistandsatte og lyse lokaler.

Avantpark Danmark er et registreret varemærke ejet af Parking Solutions Danmark ApS. Virksomheden er etableret i 2021 i Danmark, men medbringer næsten 20 års erfaring fra vores engelske moderselskab, Parkingeye, som er Englands største parkeringsselskab med mere end 5.000 parkeringspladser under administration og mere end 4 mio. daglige parkeringstransaktioner.

Læs mere om os her: https://www.avantpark.dk/

Vi er løsningsorienterede og har altid fokus på den gode innovative løsning. Vores praktiske baggrund gør os i stand til at se helheden, så vi kan designe, projektere og rådgive løsninger, der rent praktisk kan lade sig gøre.

Spørgsmål kan stilles til Tine fra HR-bureauet, mobil 2072-8822, som bistår med rekrutteringen. Hvis du stadig læser med og synes det lyder spændende, ser vi frem til at modtage ansøgning og CV til tine@hr-bureauet.dk og skriv ”Salgssupporter” i emnefeltet. Vi glæder os til at møde dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HR-BUREAUET ApS, Skovbovænget, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021391

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet