Regnbuen: To pædagogiske assistenter eller erfarne pædagogiske medhjælpere til vuggestue i Hørsholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Regnbuen i Hørsholm søger to pædagogiske assistenter eller erfarne pædagogiske medhjælpere til vuggestuen 33 - 37 timer om ugen

Regnbuen har modtaget statslige puljemidler til at forbedre normeringen og give børnene mere nærvær og tid med det pædagogiske personale. Derfor søger vi to pædagogiske assistenter eller erfarne pædagogiske medhjælpere, der har fagligt fokus på relationelt samspil og sprogtilegnelse, og som vil deltage i Regnbuens pædagogiske udviklingsarbejde.



Hverdagen i Regnbuen

Vi er et stort hus med 3 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper og 25 medarbejdere. I hverdagen laver vi aktiviteter både stuevis og på tværs af stuer og afdelinger.

Vi ligger i et dejligt område tæt på skov og strand, og vi tager på små ture i nærmiljøet og på længere ture med tog og bus. Vi har også to ladcykler til rådighed.

I Regnbuen er relationsarbejdet og børneperspektivet centralt i det pædagogiske arbejde. For at børnene kan trives og udvikle sig, skal de have en sikker tilknytning og føle sig trygge. Alle børn skal opleve at blive set og hørt, og vi tager udgangspunkt i barnets interesser og ressourcer.

Vi har gode erfaringer med at bruge naturen i det pædagogiske arbejde og arbejder løbende med at skabe inspirerende læringsmiljøer på vuggestuens legeplads. Vi har også gode udfoldelsesmuligheder indenfor og kan gå i salen for at lege bevægelseslege og udfolde os med hele kroppen.

Børnenes sproglige udvikling er et fokuspunkt hos os, og vi har sprogansvarlige på alle stuer og er optagede af at understøtte børnenes sproglige udvikling, både når de leger, og når de deltager i hverdagsrutiner og aktiviteter.

I Regnbuen arbejder vi ud fra et tematiseret årshjul med traditioner og pædagogiske fokuspunkter.



Din profil

Vi søger dig som:

  • er nysgerrig på børnene og har blik for deres ressourcer.
  • kan understøtte samspil og tilknytning
  • kan indtænke sprogstimulering i alle læringsmiljøer - også på legepladsen.
  • kan bidrage til at skabe struktur i de pædagogiske læringsmiljøer på stuen
  • kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med kollegaerne på stuen.
  • er interesseret i at bruge sang, musik og rytmik i det pædagogiske arbejde og eventuelt kan spille på et instrument.


Regnbuen – din nye arbejdsplads

Vi tilbyder:

God normering

Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælpes ad med kerneopgaven og passer på hinanden.

Et arbejde tæt på offentlig transport.

Faglig udvikling og ledelse tæt på.

Masser af god stemning og et fleksibelt arbejdsmiljø i et hus i udvikling.

Dejlige børn og en engageret forældregruppe.



Løn og ansættelsesforhold

De to stillinger som pædagogisk assistent eller pædagogisk medhjælper i vuggestuen er faste stillinger på 33 – 37 timer om ugen. Ansættelses- og lønforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest.



Mere viden

Du kan læse mere om Regnbuen på vores hjemmeside https://regnbuen.horsholm.dk/

Du er velkommen til at ringe og få en snak eller lave aftale for et besøg med leder Vibeke Arndt Skak Jensen (23291138) eller afdelingsleder Susanne Meyer (48497602).



Sådan søger du

Du søger stillingen elektronisk, og du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade ansøgning og CV.

Ansøgningsfristen er søndag den 24. september 2023.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Regnbuen, Ådalsparkvej 65, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1208&ProjectId=146597&DepartmentId=19104&MediaId=4614&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905775

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet