Pædagog og medhjælper søges til lille selvejende skovbørnehave i Hørsholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du under åben himmel i al slags vejr, med eventyrlystne børn og engagerede kollegaer? Har du lyst til at være en del af dagligdagen i en skovbørnehave, hvor pædagogik, sang, musik, udeliv og højt humør er i højsædet? Så er det måske dig vi søger.

Skov- og Musikbørnehaven Koglerne er en selvejende skovbørnehave med 25-30 børn, en leder, to faste pædagoger, to medhjælpere og en vikar tilknyttet.

Hverdagen er præget af udeliv året rundt og en nysgerrighed på naturen. Fællesskabet og den gode leg får luft under vingerne både i skovhytten i Folehaveskoven i Hørsholm og i haven omkring ”Det hvide hus” i skovkanten i Folehavekvarteret, hvor vi altid starter og slutter dagen.

I Koglerne er vi udendørs hele året og tilpasser vores aktiviteter alt efter dag, vind og vejr. I de forskellige årstider undersøger og erkender vi sammen med børnene naturens fænomener, finurligheder og livets små og store spørgsmål.

Vi forsøger at skabe en tryg og genkendelig hverdag med flere forskellige læringsmiljøer – både voksenstyrede og børnenes egne. Koglerne er et sted, hvor der er god og positiv stemning, hvor vi taler ordentligt til hinanden og er gode til at skabe plads for hinandens idéer. Et sted hvor børn og voksne også kan finde ro og tid til fordybelse i lege og aktiviteter. Her skal være rart, trygt og sjovt at være, så der er grobund for gode læringsmiljøer med sund udvikling.

Grundlæggende arbejder vi hen mod et bæredygtigt menneskesyn (og natursyn), ud fra en overbevisning om, at vi voksne er vigtige rollemodeller i hverdagen. Børnene skal se, høre og mærke, hvordan vi alle passer på hinanden, taler ordentligt sammen, tager hensyn og hjælper til og ligeledes, hvordan vi færdes nysgerrigt, legende og respektfuldt i naturen.

 

Vi kan tilbyde:

  • En pædagogstilling og en medhjælperstilling på 25-37 timer/uge
  • Arbejdstiden er mellem kl.8:00 – 16:00 mandag – fredag (Koglernes åbningstid)
  • En hverdag der byder på plads til både voksenstyrede aktiviteter, børnenes egne lege og de faste rutiner
  • Et spændende og alsidigt job
  • Et stærkt samarbejde med forældre der er engageret i deres børns hverdag

Vi leder efter dig, der:

  • trives med at dagen kan se anderledes ud end planlagt
  • sætter nærværet og fællesskabet højt
  • er omsorgsfuld, anerkendende og inkluderende
  • har erfaring inden for 3-6 års området
  • måske rummer et kreativt talent som guitarspil, teater, yoga eller andet - det er der alle muligheder for at sætte i spil hos os
  • kan fremvise en ren børneattest

Er du nysgerrig efter at vide mere om stillingen og børnehaven, så ring til Lisbeth eller Camilla fra Koglernes forældrebestyrelse på tlf.61344145 eller 29233520. Du er også meget velkommen til at ringe og lave aftale om en rundvisning eller besøge vores hjemmeside (https://koglernes.horsholm.dk/). Se video fra Børnehaven her.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 25-37 timer ugentligt til besættelses snarest. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning sendes til: bestyrelsen@koglernes.dk. Ansøgningsfrist snarest muligt, og senest den 15. januar 2024. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler - vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, hvis vi har fundet rette.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SKOVBØRNEHAVEN KOGLERNE, Folehavevej, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963823

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet