Hørsholm er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Overholdte ikke sin vigepligt, Helsingør
En 37-årig mand er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Manden kørte kl. 07.25 ad Hellehammersvej i vestlig retning, krydsede Klostermosevej, hvor han overtrådte sin vigepligt, og påkørte en kvindelig 39-årig cyklist på cykelstien ved Industrivej. Ingen melding om personskade.
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
En 17-årig ung kvinde blev kl. 10.15 taget for at stjæle en flaske vodka og parfume i Føtex på Lyngby Hovedgade. Kommune og forældre underrettet.
Færdselsuheld, Charlottenlund
En 20-årig mandlig motorcyklist og en 62-årig kvindelig bilist kørte kl. 11.45 i sydlig færdselsretning ad Kystvejen, hvor motorcyklisten ca. 15 meter nord for krydset Kystvejen/Strandvejen påkørte bilisten bagfra, idet bilisten bremsede, da hun holdt tilbage for en cyklist, der ville passere krydset. Patrulje og Brand til stedet. Strandvejen spærret i sydlig retning. Kl. 12.05 er d er ryddet op på stedet og færdslen åbnet i begge retninger. Ingen melding om personskade.
Narkohunden Pelle fandt hash, Farum
I en kælder unde ren bebyggelse i Bybækterrasserne fandt narkohunden Pelle to salgsposer indeholdende en mindre hash.
Tricktyveri, Hørsholm
En 82-årig kvinde fra Hørsholm anmeldte kl. 12.19, at hun havde fået stjålet sit dankort fra en ukendt mand, der havde henvendt sig til hende på Ahornvej ud for Rema 1000, hvor han havde spurgt, om forurettede kunne veksle en 200-kroner seddel til 100 kroner sedler. Kvinden havde åbnet hendes pung for at se, om hun kunne hjælpe, men det kunne hun ikke. Manden forsøgte derefter, at lægge hans pengeseddel ned i kvindens pung, og hun mener, at det var i den forbindelse at han stjal hendes dankort. Kvinden mistænkte ham også for at have afluret hendes kode inde i butikken, idet der efterfølgende var blevet hævet penge fra hendes kort.
Manden beskrives som: Ikke etnisk dansker af udseende, 40-50 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: dårligt engelsk.
Faldt af hestevogn, Klampenborg
En 78-årig mand kørte kl. 13.16 hestevogn ad Peter Lieps Vej i østlig retning, hvor han ville passere en 68-årig mands hestevogn, der kørte ad vestlig retning. Ved forbi-kørslen blev den 78-åriges hest utryg, hvorfor hesten prustede, hvilket gav
den anden hest et chok. Den 68-åriges hest løb derfor ned i en grøft, hvorefter den 68-årige mand faldt af hestevognen, og
landede på jorden. Beredskabspatrulje til stedet. Den 68-årige blev kørt til tjek på nærmeste hospital.
Butikstyveri, Kgs. Lyngby
En udenlandsk mand blev kl. 14.07 sigtet for butikstyveri i Magasin på Lyngby Hovedgade. Manden havde stjålet to jakker.
Sigtet for narkokørsel mv., Nivå
En 40-årig mand blev kl. 15.05 sigtet for narkokørsel på Islandshøjvej samt for besiddelse af en mindre mængde kokain. Manden blev desuden sigtet for at køre bil uagtet, han ikke havde førerret.
Butikstyveri, Nærum
En 39-årig mand fra Nærum og en 44-årig mand fra Søborg blev kl. 16.34 sigtet for butikstyveri i Meny på Nærumvænge Torv, hvor de havde stjålet diverse varer.
Solouheld, Ølstykke
En 25-årig mandlig motorcyklist fra Glostrup kørte kl. 17.38 ad Frederikssundsvej mod vest, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over sin motorcykel. Manden kørte med ca. 40 kmlt, da han kørte af vognbanen mod nord henover en græsrabat og videre over en cykelsti, hvor han forulykkede. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.
Brag ved bebyggelse, Helsingør
Onsdag aften klokken 21.17 kom en anmeldelse om, at der havde været flere høje brag ved en bebyggelse på Rasmus Knudsens Vej. En patrulje kørte til stedet for at undersøge sagen nærmere, men der var ikke noget særligt at bemærke, mens den var i området.
Mænd skabte uro og uorden, Helsinge
En mindre gruppe mænd skabte omkring klokken 23.15 så meget uro og uorden på Pub og Sport i Vestergade, at politiet blev kontaktet. En patrulje kørte til stedet, hvor det lykkedes at få fat i tre mænd i alderen 16-24 år, alle fra Helsinge, og udskrev to overtrædelser af Ordensbekendtgørelsen.
Sigtet for narkokørsel, Hillerød
En 25-årig mand fra Fredensborg blev klokken 00.58 standset, da han kom kørende ad Holmegårdsvej. Her blev han sigtet for besiddelse af en moderat mængde hash og for narkokørsel, da en narkometertest viste, at han var påvirket af THC. Manden blev taget med på Hillerød Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres nærmere for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.