Hørsholm er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Forlygter stjålet
Charlottenlund: En Porsche, som holdt parkeret på Ellinorsvej, har mellem klokken 22.00 onsdag aften og 08.00 torsdag morgen fået stjålet forlygterne. Desuden er bilens forskærme og kølerhjelm blevet ødelagt.Bilist havde hash på sig
Frederiksværk: En 18-årig mand fra Frederiksværk blev torsdag formiddag sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev standset klokken 11.58, da han kom kørende ad Kirkegade.Bil i grøft og i brand
Skodsborg: En bilejer var torsdag eftermiddag ramt af dobbelt-uheld idet han først kørte i grøften med sin bil og efterfølgende kom til at overophede bilen, så der udbrød brand, da bilen skulle trækkes op af grøften. Uheldene skete på Rolighedvej klokken 13.13, hvor den uheldige bilejer kom til at give for meget gas i forbindelse med at bilen skulle op af grøften, hvilket førte til at motoren blev overophedet og gik i brand. Brandvæsenet fik slukket ilden og ingen kom til skade.Narkopåvirket bilist kørte ind i parkeret bil
Ålsgårde: En 52-årig mand fra Hornbæk kørte torsdag eftermiddag klokken 13.46 ind i en bil, som holdt parkeret på Nordre Strandvej. Den 52-årige måtte en tur på skadestuen til tjek efter uheldet, og her blev det konstateret, at han var påvirket af narkotika. Manden blev sigtet for forholdet.Stjal make-up
Frederikssund: To unge kvinder på henholdsvis 13 og 15 år, begge fra Frederikssund, blev torsdag eftermiddag klokken 14.35 taget for tyveri af make-up i Normal i Sillebroen. Begge de unge kvinders forældre samt de sociale myndigheder blev orienteret om sagen, ligesom den 15-årige blev sigtet for tyveriet.Kniv var ikke ægte
Hillerød: Flere patruljer blev torsdag eftermiddag klokken 17.50 sendt til Torvet efter en anmeldelse om, at en gruppe unge, hvoraf en sad og viftede med en kniv, var på stedet. Patruljerne kunne imidlertid konstatere, at der var tale om en attrap og ikke en ægte kniv og tog efterfølgende en snak med de unge om, at også uægte knive kan skabe utryghed for andre borgere.Afstand var i orden
Hellerup: En borger anmeldte torsdag aften klokken 18.07, at kunderne i et supermarked på Lyngbyvej ikke holdt den anbefalede afstand til hinanden. En patrulje kørte til stedet og kunne konstatere, at de tilstedeværende kunder holdt den anbefalede afstand til hinanden i forretningen.Bortvist fra solcenter
Hørsholm: Seks unge i alderen 14-16 år fra Nivå, Kokkedal og København blev torsdag aften ved 18.25-tiden bortvist fra et solcenter på Usserød Kongevej, hvor nogle af solcentrets kunder følte sig utrygge ved de unge, som ikke bar mundbind, men sad og røg på stedet.Overophedet brændefyr udviklede røg
Frederikssund: Et brændefyr i en ejendom på Bonderupvej blev torsdag aften så overophedet, at det begyndte at udvikle røg. Politi og brandvæsen blev tilkaldt og brandvæsenet fik hurtigt situationen under kontrol. Ingen kom til skade ved hændelsen.Unge bortvist fra opgang
Kgs. Lyngby: Tre unge mænd i alderen 15-16 år fra Kgs. Lyngby og Bagsværd blev torsdag aften klokken 19.50 bortvist fra en opgang på Jernbanepladsen, hvor de havde taget ophold og stod og røg og spyttede. De unge mænds forældre blev orienteret om de unges opførsel og bortvisningen.Røgudvikling i ældre bil
Kgs. Lyngby: Politi og brandvæsen blev torsdag aften klokken 20.12 kaldt ud til en brand i en bil på Lyngby Omfartsvej. Det viste sig imidlertid, at der ikke var ild men, at bilen – som var af ældre dato – var begyndte at udvikle røg. Bilen blev flyttet, så alle spor kort tid efter igen var farbare.Sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer til videresalg
Græsted: Torsdag aften klokken blev en 24-årig mand fra standset ved en p-plads på Mårumvej, hvor han blev fundet i besiddelse af en joint. Omstændigheder ved sagen gjorde, at patruljen kørte til mandens bopæl, hvor der blev fundet en større mængde hash samt kokain og et større kontantbeløb. Manden blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.Var i besiddelse af hash
Jægerspris: En 20-årig mand fra Frederikssund blev fredag aften klokken 21.48 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet på Møllevej.Musik til ulempe
Hellerup/Charlottenlund: En patrulje kørte klokken 00.11 natten til fredag til Tuborg Sundpark, hvor der blev spillet høj musik fra en bil, der holdt på en p-plads. De tilstedeværende blev bedt om at skrue ned, så musikken ikke var til ulempe for de omkringboende. Kort forinden var en patrulje forbi hos nogle beboere på Broholms Allé for at bede dem om at skrue ned for deres musik.Mistænkelige mænd i have
Charlottenlund: To mistænkelige mænd blev klokken 00.40 set i en have på Ingeborgvej. En hundepatrulje kom til stedet, men mændene var ikke til at finde i området. Den ene beskrives som 180-190 cm høj, iført sort tøj og bærende på rygsæk.Kastede sten mod rude
Skibby: En 21-årig mand fra Skibby fik natten til fredag en alvorlig reprimande af en patrulje, som var kørt til Elmevej efter anmeldelser om, at der blev kastet sten mod en rude i en bolig på adressen. Den 21-årige fik her tydeligt forklaret, at han skulle opføre sig ordentligt.To formodede tyve fanget
Hillerød: Em årvågen borger kontaktede klokken 02.43 natten til fredag politiet, da han havde set to mistænkelige personer gå og tage i dørhåndtagene i en baggård ved Torvet. De to mænd gik herefter i retning mod slotssøen, hvor en patrulje fandt både dem og en del tyvekoster. De to mænd, der er henholdsvis 25 og 44 år og fra Hillerød, blev derfor anholdt og sigtet for indbrud. Det forventes, at de bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af dagen.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 8. – 9. april 2021