Forbuddet mod at opholde sig i to rocker/bande tilholdssteder i Nordsjællands Politikreds er i dag blevet forlænget med yderligere 14 dage.
Forbuddet mod at opholde sig i to rocker/bande tilholdssteder i Nordsjællands Politikreds er i dag blevet forlænget med yderligere 14 dage.
Det er fortsat vurderingen, at der er en betydelig risiko for, at de voldsomme hændelser, som har udspillet sig i den verserende konflikt mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet, kan udvikle sig.
”Set i lyset af, at der fortsat verserer en konflikt mellem de to grupperinger i rocker- og bandemiljøet, har vi vurderet, at det er nødvendigt at forlænge lukningen af tilholdsstederne. Det er vigtigt for os at sikre, at borgerne i politikredsen kan føle sig trygge, hvor de bor og arbejder,” siger Svend Foldager, politiinspektør i Nordsjællands Politi.
Der er tale om følgende adresser:
- Oldenvej 17, st.tv. 3490 Kvistgård.
- Ved Klædebo 14, lejemålene/camp 6 og 11, 2970 Hørsholm.
Lukningerne betyder, at det i perioden frem til foreløbig den 27. februar 2024 kl. 14.30 er forbudt at opholde sig på de to adresser.