Medhjælper eller pædagog med interesse for specialpædagogisk indsats i skolen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en medhjælper eller pædagog med interesse for specialpædagogisk indsats i skolen.

Ved du allerede noget om neuropsykologi, eller har du lyst til at lære nyt, så læs med?

Om jobbet

Vi søger en medhjælper eller pædagog, som har lyst til at varetage en støttefunktion på en elev, der er normalt begavet, socialt velfungerende, men med manglende eller næsten ikke-eksisterende korttidshukommelse. Du vil skulle indgå i et tæt samarbejde med det eksisterende lærer-pædagog-team i klassen og du skal være i tæt kontakt med hjemmet om elevens udvikling, da eleven med eksisterende udfordring ikke selv naturligt bygger bro. Du vil sammen med teamet modtage supervision fra en neuropsykolog (1-1/2 time pr. mdr.). det er afgørende at du er stærk i dit relationsarbejde.

Støttefunktionen er berammet til 25 timer pr. uge. Du har mulighed for at få en dobbeltansættelse i vores SFO, som er placeret på skolen, dermed kan vi sammensætte en fuldtidsstilling, hvis det har interesse.

Din profil

Vi søger en medhjælper eller pædagog, der brænder for alle elevers læring og trivsel samt det forpligtende samarbejde med både elever, kolleger og forældre. En medhjælper der arbejder målrettet på at skabe positive og trygge børnefællesskaber, og som kan se det enkelte barns behov (særlig omtalte elev) og handle aktivt på dette. En medhjælper eller pædagog som er nysgerrig og fleksibel og parat til at være en del af en til tider hektisk hverdag.

Vi arbejder på skolen i teams, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om børnenes læring med blik for en sammenhængende skoledag. Du skal derfor være indstillet på at samarbejde både i teamet og med kolleger på årgangen.

Om os

Søholmskolen består af to matrikler, matrikel Bistrup og matrikel Toftevang. Skolen er beliggende i grønne områder i Birkerød i Rudersdal kommune. Vi har i alt ca.800 elever fra 0.-9. klasse og 80 medarbejdere. Vi har SFO og SFK tilknyttet begge matrikler.

Stillingen knytter sig til afdeling Toftevang, indskolingen.

Du kan læse mere om os på www.soeholm-skolen.aula.dk

Ansøgning, samtale og kontakt

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen eller besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt:

Ea Andersen tlf. 72684822

Ansøgningsfrist 21/6-23

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen træder i kraft til skolestart august 2023 og er tidsbegrænset i et år med mulighed for forlængelse.

Ansættelsesbetingelser i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Ea Andersen

Afdelingsleder

ean@rudersdal.dk

Tlf.: 72684822

Ansøgningsfrist:

21. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej 2, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.rudersdal.dk/job?hr=show-job/151959&linkref=114714&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet