Lederstilling for Hørsholm Børnegård og dagplejen med fokus på børns tidlige udvikling

dato

Vi er på udkig efter dig der brænder for 0-3 års området og drømmer om at bliver leder for Hørsholm Børnegård og dagplejen.

Børn, forældre og medarbejdere i Hørsholm Børnegård og dagplejen ønsker sig en leder, der kender hver enkelt af dem, som prioriterer at hilse på alle og at døren til kontoret kan være åben, så der er tid og rum til at børnene kan ”besøge” kontoret ind i mellem.



Hvem er vi?

Hørsholm Børnegård er en veldrevet vuggestue med plads til 45 fantastiske, skønne og fantasifulde børn. Hørsholm Dagpleje er tilknyttet vuggestuen og pt har vi to dagplejere, der jævnligt deltager i aktiviteter og er en del af vuggestuen.

Hørsholm Børnegård ligger tæt på bymidten, hvor der er en masse muligheder i lokalområdet.



Om stillingen

Som leder af Hørsholm Børnegård og dagplejen har du det overordnede ansvar både fagligt og økonomisk – inden for de rammer, som er givet af Hørsholm Kommune.

Du vil få et alsidigt, uhøjtideligt og spændende arbejdsmiljø, hvor du i samarbejde er i dialog med den dygtige personalegruppe, så de kan videreføre en veldrevet vuggestue.

Du får stor mulighed for at videreudvikle dagplejen, da der på sigt ønskes endnu flere dygtige dagplejere i Hørsholm.

Du skal samarbejde med en engageret forældrebestyrelse.



Faglige og personlige kompetencer

Du er er uddannet pædagog, Cand. Pæd. eller lignende

  • Har gennemført, eller har mod på at gå i gang med en lederuddannelse. 
  • Har gode relationelle kompetencer. 
Vi søger en positiv leder, der har gode samarbejdsevner, en anerkendende ledelsesstil og hvor hjertet er på rette sted.

Du har et solidt fagligt fundament at stå på, så du kan gå foran og guide medarbejderne i en samlet pædagogisk retning, med et stærkt blik for børnesynet og hvor høj kvalitet i dagtilbuddet er målet.

Du er særligt optaget af børns udvikling de første 3 år i livet, og du kan være en stærk samarbejdspartner i det tværfaglige samarbejde om børn i udsatte positioner.

Du vægter arbejdet med den styrkede læreplan og udvikling af en systematisk evalueringskultur, som en del i de daglige opgaver, som du skal videreføre i samarbejde med medarbejderne og forældrene.  

Din vigtigste opgave bliver at videreføre Hørsholm Børnegård og bevare det som bidrager til den gode udvikling og trygge vuggestue som den allerede er, og at du har blik for at videreudvikle dagplejen, så vores to dygtige og erfarne dagplejere får endnu flere dygtige kollegaer.



Ansættelsesproces

Stillingen ønskes besat pr. 1.7. 2025.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Leder af dagtilbudsområdet Annette Vassing på tlf. 24 24 94 41



Sådan søger du

Ansøgningsfristen er d. 22.5.25.

Brug knappen til højre for at søge stillingen. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hørsholm Børnegård, Gasværksvej , 2970 Hørsholm Kommune

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c1742d93-7be3-4545-a1e3-8cbe1576f3e7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet