MØD KAREN FRANCISKA HØRUP

Karen Franciska Hørup har fundet ro, natur og byliv i Hørsholm

Portrætfoto af Karen Franciska Hørup

Hvad er det bedste ved at bo i Hørsholm - med dine ord?

“Alt er tæt på, især den smukke natur og alligevel er bylivet lige om hjørnet. Jeg er for nylig flyttet hertil fra Højbjerg ved Århus og jeg troede ikke jeg var så heldig at finde lige så skønt et sted, nu jeg gerne vil bo tættere på mine børn, som har slået sig ned i Kbh og Gilleleje.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Hørsholm til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“En gåtur rundt om søerne og den smukke hvide kirke og slutte af med Dronningedammen og Dronningvej med de charmerende gamle arbejderboliger. Fordi der er så smukt og fredfyldt på alle tider af året.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“En Pippi Langstrømpe anno 2026 - direkte og alvorlig sød”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Det gør udsigten til Dronningedammen med de smukke svaner. Og mit arbejde som samtaleterapeut - det at hjælpe mennesker unge som ældre med ondt i livet, med at genfinde livsglæden.”

Hvem i Hørsholm vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Jeg kender ikke så mange her endnu, så jeg ved ikke lige hvem det skulle være. Men jeg føler mig meget taknemmelig og glæder mig til at falde til, netop her i Hørsholm, som allerede er blevet et sted jeg holder meget af .”