Gruppefører til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for tjeneste ved en operativ enhed, og vil du kombinere dine føringskompetencer med instruktørvirke og operative opgaver? Finder du motivation i at udvikle dine ledelses-, uddannelses- og operative kompetencer i et miljø? Så er det måske dig, som vi søger som gruppefører i én af vores tre pansrede infanteridelinger.

Om os

1. Kompagni ved I/Den Kongelige Livgarde er Hærens Fløjkompagni og har en lang og stolt historie bag sig.

Vi er et af i alt tre panserinfanterikompagnier, som indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrke. Vi er organiseret med tre panserinfanteridelinger med hver fire infanterikampkøretøjer (IKK) samt en kommandodeling med IKK, PIRANHA V og MAN HX.

Kompagniets værdier er Loyalitet, Ære, Mod, Professionalisme og Sammenhold. Vi ved at ingen er bedre end deres seneste præstation, og vi bestræber os altid på at levere det bedste. Vi er kendetegnet ved en behagelig og fri omgangstone, men en meget professionel og ærekær tilgang vores virke.

Kompagniet har som organisation stor udsendelseserfaring og har senest været udsendt samlet på ISAF 4, 10 og 15, eFP hold 3 og senest NFP hold 2. Derudover har dele af kompagniet været udsendt på OIR 3.

Kompagniet går en spændende tid i møde: Der er udfordrende opgaver med kort såvel som langt perspektiv.

På kort sigt er opgaven at fastholde kompagniets kampparathed og løfte uddannelsesniveauet hos vores nytilkomne kolleger, så vi til stadighed kan kæmpe og vinde samt løse beredskabsopgaver i NRI- og VIDAR-regi. På længere sigt skal kompagniet deltage i spændende øvelser og skydeperioder i ind- og udland.

For yderligere information henvises til uddannelsesdirektiv, AKOS mv. på 1/I/LG hjemmeside på fiin samt @1.panserinfanterikompagni og hashtagget #fløjkompagniet på Instagram.

Om stillingen

Som gruppefører i SRS er du den primære garant for at præge konstablerne med de rigtige holdninger og færdigheder ved altid at være det gode eksempel, både i felten og på garnisonen. Stillingen kræver, at du trives i felten og besidder taktisk forståelse på gruppeniveau.

Der vil blive stillet store krav til dine instruktørfærdigheder, hvor der skal tages hensyn til både nye og ældre konstablers forskellige niveau, herunder inddragelse af de ældre konstablers kompetencer i form af hjælpeinstruktørvirke.

Om dig

Du er udnævnt sergent med tilfredsstillende tjeneste.

Du har som minimum kørekort kategori B.

Du er en dygtig enkeltkæmper, der opnår naturligt følgeskab gennem dine faglige kompetencer og gode lederskab. Du sætter en høj standard for dig selv og din gruppe og ser samarbejde som vejen til optimale løsninger.

Du skal have evnerne og modet til at gå forrest under alle henseender, og trives med at være en rollemodel for delingens soldater.

Det er en fordel hvis du har kørekort C og er omskolet til infanteridelingens våben.

Såfremt du ikke er i besiddelse af dele eller alle af de ovenstående, ønskelige kvalifikationer, vil disse indgå som en del af din uddannelses- og udviklingsplan. Denne vil blive lavet sammen med din delingsfører og kompagniets ledelse. Dette er for at tilpasse planen til dine ønsker og kompagniets behov.

Afhængig af dine kvalifikationer bør du være forberedt på kursus- og uddannelsesaktivitet, særligt indenfor de første 12 til 18 måneder af din tjeneste ved kompagniet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Høvelte.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Ole Westh Gotthardt på mail LG-1B-100A@MIL.DK. Du kan ligeledes ringe på telefon 25 55 13 71.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 99 33 eller mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 6. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. august 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


DEN KONGELIGE LIVGARDE
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høvelte Kaserne, Høveltevej 111 - 117 H, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183282&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836974

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet