BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi leder efter dig, som har flair for at arbejde i et køkken på en inspirerende og dynamisk arbejdsplads og som har lyst til at være en del af et team, der hver dag arbejder sammen om at levere de bedste mad- og gæsteoplevelser.
Om os
I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave lækker, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.
Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’det økologiske spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.
Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver ud en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på, at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med arbejdstider mandag til fredag. Weekendarbejde forekommer og der vil ligeledes forekomme aftenarbejde ved specielle lejligheder.
Du får din daglige gang i vores kantine på Garderkasernen Høvelte.
Her kan du glæde dig til at blive en del af et stærkt passioneret køkkenfagligt team der sammen brænder for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvalitet er i højsædet.
Garderkasernen i Høvelte er arbejdsplads for cirka 1.200 ansatte. Det er både civile, værnepligtige og soldater.
Som køkkenmedhjælper er du medansvarlig for at levere og servere mødeforplejning, opdækning og afrydning ved møder, rengøring, opvask, kassebetjening, opfyldning i kantine området, varebestilling, samt lettere håndtering af fødevarer. Derfor er det vigtigt, at man er omstillingsparat og åben for alle opgaver. Samarbejde er vigtigt for os. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Du kommer til at indgå i et team hvor du bidrager med god energi og entusiasme mod jeres fælles mål. Et team der sammen brænder for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvaliteten er i højsædet.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Vi kan derfor tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt kollegialt fællesskab.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde i et køkken.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er fleksibel og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer.
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
- Har gå på mod, og kan bevare overblikket og holde humøret højt i en travl hverdag.
- Helt naturligt tager ansvar på dig, og at du har et udtalt udviklingsgen, som vi løbende vil se udfoldet i takt med at processen skrider frem.
-
Du skal vælge os, hvis du har lyst til og mod på, at blive en del af Forsvarets Kantiner, hvor du sammen med de øvrige medarbejderne skal lykkes med at gøre kantinen til noget helt særligt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende om organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte køkkenchef Mihel Stanimirovic på telefon 2481 1857.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521 eller på mail fps-cek@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2023.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høvelte Kaserne, Høveltevej 111 - 117 H, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183352&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838597