BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Breelteparken søger en ernæringsassistent/økonoma, der elsker at lave mad fra bunden. Du får en spændende arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i at levere et godt og varieret måltid i en god kvalitet.
Arbejdspladsen
Breelteparken er et selvejende omsorgscenter i Hørsholm Kommune, der ligger naturskønt, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportmuligheder.
Køkkenets kerneydelse er produktion af kold og varm mad til de visiterede borgere i Hørsholm Kommune samt til kommunens plejehjem og vores egen restaurant. Udover dette arbejder vi med diæt- og specialkost til småt spisende og borgere med dysfagi.
Vi har fokus på kernopgaven, hvor det er oplevelsen hos borgeren, der er det vigtigste.
”Sammen finder vi muligheder for at leve DIT ønskede liv”
Vi er rigtig gode til samarbejde og kommunikation mellem faggrupper og funktioner på tværs af teams og enheder.
Jobbet
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2024 eller efter aftale.
Arbejdet er placeret på hverdage i tidsrummet kl. 6.45-17.00. Arbejde på helligdage vil forekomme samt en vagt ca. hver 8. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem KL og SHK med baggrund i din uddannelse og erfaring.
Vi har et godt tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger samt ordnede forhold og personalegoder i form af motionstilbud, sundhedsordninger og en aktiv personaleforening
Vi søger en faguddannet ernæringsassistent/økonoma, og lægger vægt på følgende kompetencer:
- Du er faglig dygtig og har lyst til at tilberede velsmagende mad fra bunden
- Du har et højt serviceniveau og ”øje” for detaljer og æstetik fx ved anretning
- Du er effektiv, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Du motiveres af et højt arbejdstempo, er holdspiller og har ”ja-hatten” på
- Du har et godt humør og er udadvendt
- Du kan skrive og tale dansk
- Der forekommer lidt kontorarbejde på PC og det er en fordel, hvis du har kendskab til Mastercater-systemet
- Du er mødestabil
Mere viden
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om Breelteparken og jobbet. Se vores hjemmeside www.breelteparken.horsholm.dk og kontakt souschef Lise-Lotte Hillestrøm eller køkkenchef Nils Kristensen på telefon 21342746
Ansøgningsfristen er 22. december 2023. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Søg sådan
Brug link ved siden af annoncen til at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning. Ved ansættelse vil du blive bedt om at aflevere en straffeattest.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Breelteparken, Breeltevej , 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947230