Ergoterapeut til vores tværfaglige teams
Brænder du for tværfagligt samarbejde og har du stærke relationelle kompetencer? Så er du måske den ergoterapeut vi søger til en spændende stilling som ressourceperson i rehabilitering i 2 af vores tværfaglige teams fra 1. november 34-37 timer ugentligt.
Fælles om sundhed og livskvalitet, et højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Dette er kendetegnende for træningsenheden på Sundheds- og rehabiliteringscentret Hørsholm.
Vi er kommet godt i gang med arbejdet under ældreloven og samarbejder i mindre tværfaglige teams bestående af SSA, SSH, Sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut samt visitator. Efteråret byder på teambuilding og kompetenceudvikling for alle faggrupper. Vi arbejder ud fra forbedringstankegangen med løbende afprøvninger, evalueringer og justeringer. Du vil i tæt samarbejde med teamet skulle varetage træning og supervision hos borgeren med rehabilitering og forebyggelse for øje. Du vil også sammen med din fysioterapeutiske kollega være med til at styrke den rehabiliterende tankegang bredt i hele teamet.
Vi er en rehabiliterende organisation, hvor vi fremmer den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at sikre målrettede og effektive rehabiliteringsforløb. Vi arbejder med rehabilitering hele døgnet, og du vil skulle deltage i tværfaglige møder 2 x ugentligt i hvert team. Der vil også kunne forekomme mødeaktivitet i tidsrummet fra kl. 15-16 enkelte dage om måneden.
Vi tilbyder
Du vil have din base på Sundheds- og rehabiliteringscenter Hørsholm, hvor du bliver en del af en faglig kompetent og engageret gruppe bestående af 30 ergo- og fysioterapeuter, en udviklingsterapeut, en diætist samt en logopæd og vil herudover få et tæt tværfagligt samarbejde med helhedsplejen og myndighed. Nogle dage vil det være meningsfuldt, at du møder ind i hjemmeplejehuset og kører ud til dine besøg derfra samt deltager i de tværfaglige rehabiliteringsmøder.
Vi søger?
- Du har erfaring/interesse og relevante kompetencer indenfor tværfaglige rehabiliteringsforløb.
- Du har en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og dine kollegaer
- Du brænder for det tværfaglige samarbejde og er god til at skabe relationer
- Du har et stort overblik og tænker både i helheder og på tværs
- Du kommunikerer tydeligt og præcist både i skrift og tale.
- Du er interesseret i faglig udvikling og værdsætter faglig sparring
- Du evner at arbejde selvstændigt og kan tilrettelægge og udføre strukturerede rehabiliteringsforløb
- Du er mødestabil og omstillingsparat
- Du bidrager positivt med at skabe det gode arbejdsmiljø
Sundheds- og Rehabiliteringscenter Hørsholm – Din nye arbejdsplads
Træningsenheden på Sundheds- og rehabiliteringscenter Hørsholm har ansvaret for Hørsholm kommunes genoptræning og rehabilitering, vedligeholdende træning samt forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Vi er fagligt ambitiøse og vægter kompetenceudvikling, nysgerrighed og ansvarlighed højt. Vi arbejder målrettet med velfærdsteknologiske løsninger og digitale træningsmuligheder samt hvordan de kan bringes i spil i borgernes rehabiliteringsforløb.
Vi er også en arbejdsplads der værdsætter den sociale trivsel og et godt arbejdsmiljø. Dette ses bl.a. ved at vi har implementeret 30 min fysisk aktivitet i arbejdstiden om ugen, vi deltager i DHL, vi har julefrokost og sommerfest, fødselsdagsfejringer, fredagsbar, fællestræning mm.
Vi ligger smukt placeret tæt ved skov og strand og med 5 min gang fra Kokkedal station.
Vi er en dynamisk terapeutgruppe der ser forskellighed som en styrke og som konstant arbejder på at finde de bedste løsninger.
Du vil her blive en del af en spændende tværfaglig arbejdsplads med fokus på udvikling og med mulighed for indflydelse.
Du vil få en grundig introduktion til et spændende og varieret job med stor grad af ansvar og daglige udfordringer. Du vil blive introduceret og oplært i vores omsorgssystem, KMD Nexus. Som terapeut i træningsenheden bliver du ansat som selvtilrettelæggende.
Mere viden
Du er altid velkommen til at kontakte Centerleder Jane Sedum-Larsen på tlf.: 23 60 72 15, hvis du vil vide mere om jobbet.
Du kan også kontakte TR: Mikkel Borch på telefon: 24 41 90 83
Stillingen ønskes besat den 1. november 2025.
Ansøgningsfristen er den 18/9-25. Vi holder ansættelsessamtaler Mandag d. 22/9-25
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.
Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sundheds- og rehabiliteringsenheden, Louiselund , 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0df73255-9d4a-44e6-a6da-9f451ef0ff68