Driftsmedarbejder til vedligeholdelse af ejendomme i Hørsholm Kommune

dato

Vil du være med til at drifte og vedligeholde vores ejendomme i Hørsholm Kommune, så de fremstår forsvarlige og behagelige at opholde sig i? Har du lyst til at arbejde med drift, vedligehold, teknik og service og ønsker du at blive en del af et stærkt og velfungerende team?

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med normal arbejdstid på hverdage kl. 7 - 15.

  • En alsidig arbejdsplads med høj grad af frihed under ansvar
  • Et sundt arbejdsmiljø hvor vi passer godt på hinanden
  • Variation i arbejdsopgaverne, hvor du selv har stor indflydelse på planlægning af din dag.
  • En uformel tone og godt kollegialt sammenhold på arbejdspladsen, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt.
  • Et arbejdsmiljø præget af stor aktivitet, faglige ambitioner og teamarbejde
Vi søger?

Vi forestiller os, at du har en håndværkerbaggrund eller er ejendomsserviceteknikker.

  • Du er serviceminded og løsningsorienteret
  • Din faglighed ses i kvaliteten i din opgaveløsning
  • Du har et stabilt fremmøde og er i besiddelse af et gyldigt kørekort.
  • Du er god til at omgås mennesker og besidder et godt humør.
  • Du kan læse og skrive dansk, og er fortrolig med at bruge PC.
  • Du er god til at arbejde selvstændigt og samarbejde med dine kolleger om at få løst opgaverne.
  • Du har lyst til at vokse i stillingen og opkvalificere dig med nødvendig efteruddannelse.
Arbejdsopgaver

Du vil indgå i et team, hvor hverdagens varierende arbejdsopgaver udføres på forskellige ejendomme:

  • Vedligeholdelse/reparationer og drift af kommunes ejendomme.
  • Kontakt og opfølgning på eksterne håndværkere.
  • Drift af tekniske installationer i samarbejde med den energiansvarlige, herunder varme, vand, el og alarmer.
  • Rutinemæssig kontrol af de brandmæssige foranstaltninger i bygningerne
  • Gerne kendskab til ABA, AIA og CTS
Hørsholm Kommune – Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af et centralt team bestående af 22 kolleger, organiseret under Team Ejendom og FM i Center for By og Miljø, og sammen med dem vil du være med til at understøtte den tekniske og servicemæssige del af driften i Hørsholm Kommunes ejendomme.

Mere viden
Du er altid velkommen til at kontakte leder af Facility Management Louise Fisker Truelsen på tlf.: 51 57 15 26, hvis du vil vide mere om jobbet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.

Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hørsholm Kommune, Rådhuset, Slotsmarken , 2970 Hørsholm Kommune

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6b1265ab-3e8b-41ea-86fa-a5637b4b2145

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet