Dansk til svensk oversætter søges til fleksibel stilling hos Legeakademiet

dato

Legeakademiet/Lekakademin søger en oversætter med erfaring indenfor marketing og online content, der kan sikre præcise og kulturelt relevante oversættelser af tekster til vores webshop fra dansk til svensk. Stillingen er på 10-20 timer med minimum 1 arbejdsdag på kontoret i Hørsholm ugentligt og kan være fx studiejob eller freelance.

Vi har siden 2005 været førende indenfor lærerigt legetøj, der hjælper børn med at udvikle sig gennem leg. Legeakademiet er etableret i 8 lande som en troværdig og autentisk kilde til inspiration og information inden for lærerigt legetøj og børns udvikling generelt.

Vores svenske webshop Lekakademin har eksisteret i flere år, og da hele virksomheden er i fortsat vækst, søger vi flere svenske kompetencer.

Om jobbet:

·       Oversætte manuelt samt korrekturlæse oversættelser af forskellige typer indhold (særligt produktbeskrivelser, nyhedsbreve, ads og SoMe tekster)

·       Arbejde med oversættelsessystemer og forskellige processer på tværs af teams

·       Sikre at oversættelserne er grammatisk korrekte og kulturelt relevante

·       Samarbejde tæt med kolleger fra forskellige teams om at finpudse kommunikationen og følge lokale såvel som internationale tendenser

·       Fleksibel freelance-stilling eller studiejob på 10-20 timer ugentligt

·       En ugentlig arbejdsdag på vores hyggelige kontor i Hørsholm

 

Om dig:

·       Professionel erfaring med dansk-svensk oversættelse, korrekturlæsning og lokalisering

·       Forståelse for og meget gerne konkret erfaring med digital marketing

·       Svensk på modersmålsniveau samt godt kendskab til dansk

·       Godt overblik og kompetencer indenfor digitale værktøjer

·       Åben for konstruktiv feedback og samarbejde

·       Struktureret og vant til deadlines

·       Tilgængelig mindst 10 timer om ugen

 

Legeakademiet har kontor i Hørsholm, hvor vi er et team på 30 kolleger.  

Interesseret?  

Ansøg via vores HR-portal https://legeakademiet.dk/job
Har du sprøgsmål til jobbet, kan du kontakte Jane Vestergaard - jane@legeakademiet.dk

Vi holder løbende samtaler med kandidater og ansætter, så snart vi finder den rette profil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

LEGEAKADEMIET ApS, Ved Klædebo, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2c162313-17cb-47d3-b1e0-a9b17a196c20

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet