BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde i verdens største humanitære organisation og blive en del af en arbejdsplads drevet af faglighed, engagement og et godt fællesskab, hvor nærvær og medmenneskelighed er kerneværdier, og hvor du vil have muligheden for at præge den faglige metode med din viden og dine kompetencer. Så er det måske dig vi mangler som vores nye kollega.
Røde Kors asylafdeling søger en centermedarbejder til Omsorgscenter Øst. Der er tale om en blandet dag- og aftenvagtstilling med arbejde hver fjerde weekend.
Omsorgscenter Øst er et åbent døgnbemandet center med en kapacitet på 20 beboere. Centret gik i drift i efteråret 2022 og huser voksne personer, som ikke kan rummes på et ordinært indkvarteringssted i asylsystemet. De fleste beboere har funktionsnedsættelser grundet psykiske eller fysiske lidelser, flere svarende til målgruppen for socialpsykiatriske bosteder efter serviceloven og alle med et stort behov for omsorg, støtte og vejledning i hverdagen.
Centret yder en kvalificeret og tværfaglig indsats for målgruppen, hvor den pædagogiske opgave er at introducere beboerne til en hverdag med struktur, faste rammer og almindelig døgnrytme og så høj grad af selvforvaltning af eget liv som muligt. Det er formålet med indsatsen at fastholde og styrke beboernes ressourcer, så de trives og mestrer hverdagen og for nogle, at de bliver selvhjulpne og med tiden kan fungere i et ordinært indkvarteringssted for voksne.
Der er tale om vedvarende relationsarbejde, træning i almindelig daglig levevis, social færdighedstræning og meningsfulde aktiviteter sammen med konkret basal omsorg.
Som naturligt led i arbejdet med målgruppen arbejdes der med LA, risikovurderingsværktøjet BVC i kombination med mestringsskema, handleplaner og indsatser, der på individniveau sikrer bedst muligt samarbejde med den enkelte beboer samt sikrer et stressreducerende og trygt bo-miljø.
Som centermedarbejder er det din fornemmeste opgave at være med til at sikre, at vi leverer det bedste tilbud til beboerne. De skal mødes med et højt fagligt niveau, og her skal samtidig være masser af omsorg og rart at være. Som nattevagt på Omsorgscenter Øst skal du være i besiddelse af relationelle kompetencer til at kunne samarbejde med den enkelte beboer, så medarbejderne møder beboeren med empati og anerkendelse og er i stand til at vurdere beboerens behov, forudsætninger og ressourcer.
Centermedarbejdere indgår naturligt i det tværfaglige samarbejde med øvrige funktioner på centret, og du skal derfor være indstillet på deltagelse i mødeaktiviteter, kurser m.v. i dagtimer.
Arbejdsopgaver:
- Støtte beboere i at respektere centrets husorden
- Give den nødvendige omsorg til beboere med bevidsthed om egen position
- Indgå i centerets tværfaglige arbejde
- Medansvarlig for det sociale miljøarbejde på centret
- Faglig dokumentation
- Indgå i faglige diskussioner og deltage i kvalitetsudviklingen af nattevagtsarbejdet
- Indgå i håndtering af krise- og konfliktsituationer
- Varetage centerets primære beredskabsopgave i forhold til beboere og bygninger
- Varetage brandsikkerhedsmæssige runderinger samt øvrige bygnings- og installationsmæssige tilsyn
- Bidrage til videreudviklingen af Omsorgscenter Øst.
Lidt om dig:
Vi forestiller os, at du er uddannet socialpædagog eller har anden relevant baggrund, f.eks. fra det sundhedsfaglige felt. Du har erfaring fra arbejde med en sammenlignelig målgruppe og interkulturelt arbejde med mennesker i udsatte positioner. Du er drevet af faglighed og har lyst til at arbejde med denne gruppe af mennesker. Derudover lægger vi vægt på, at:
- Du er rolig og har gennem din veludviklede empati evnen til at håndtere udadreagerende adfærd og uforudsigelige hændelser
- Du har erfaringer med konflikthåndtering og krisearbejde
- Du er i stand til at arbejde struktureret og pædagogisk målrettet
- Du kan arbejde selvstændigt og indgå i teamarbejde
- Du er en tydelig kommunikator, som formår at trænge igennem med sine budskaber
- Du kan kommunikere flydende på dansk og taler også gerne et rimeligt engelsk
- Du har gode digitale færdigheder.
Vi tilbyder:
Hos os får du et job i en landsdækkende organisation med et humanitært værdigrundlag og gode muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor du får mulighed for at arbejde i et komplekst og specialiseret og tværfagligt nyt tilbud.
Vi værner om vores arbejdsmiljø og passer godt på hinanden. Som ansat på Omsorgscenter Øst vil du få tilbud om løbende supervision.
Vi vil noget med vores indsats i forhold til asylafdelingens kerneopgave – at sørge for, at beboere på vores centre får en tryg, værdig og meningsfuld hverdag med fremtidsperspektiv, mens de opholder sig i Røde Kors’ regi, - og det vil du opleve hele vejen ved at få en bred samarbejdsflade i organisationen.
Læs mere om Røde Kors og vores opgaver her.
Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med HK/SL (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt med blandede vagter og arbejde hver 4. weekend
Kørekort: Nødvendigt, da kørsel ifm. opgavevaretagelsen vil forekomme
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. januar 2024
Arbejdssted: Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm
Attester: Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du bliver bedt om at fremvise en privat straffeattest
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse per mail til funktionsledere Jesper Schimmel Andersen på jesa@redcross.dk og Pernille Helena Larsen på pehl@redcross.dk
Ansøgningsfrist: Senest 19. november 2023
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansættelsessamtaler: Forventes at blive afholdt i uge 48.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center Sjælsmark, Sjælsmarkvej , 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934419