Byplanlægger til tværfagligt planteam i Hørsholm Kommune

dato

Vi søger en ny kollega til vores planteam! Vil du være med til at skabe rammerne for Hørsholm Kommunes fremtidige udvikling? Har du lyst til at arbejde tværfagligt og dialogorienteret med byudviklingsprojekter og sikre høj kvalitet i lokalplanlægningen? Så er det måske dig, vi søger.



Din hverdag som byplanlægger i Hørsholm

Som byplanlægger i Hørsholm bliver du en del af et fagligt stærkt planteam, hvor du har mulighed for at drive lokalplaner og byudviklingsprojekter fra de første idéer til den endelige plan. Du kommer til at arbejde tæt sammen med borgere, udviklere og kollegaer på tværs af kommunen og får en central rolle i udviklingen af Hørsholm.

Vi har mange spændende udviklingsprojekter på vej. Aktuelt forbereder vi blandt andet arbejdet med en ny lokalplan for Hirschholm Slotspark omkring kulturmiljøet ved Hørsholm Kirke og revision af plangrundlaget for den arkitekttegnede bebyggelse Hørsholm Gårdhuse. Derudover står vi over for større udviklingsopgaver som Hørsholm Bymidte og den kommunalt ejede rådhusgrund, Ådalsparkvej 2.

Hørsholm Kommune er næsten fuldt udbygget, og byudviklingen handler derfor primært om fortætning og omdannelse af den eksisterende by. Vi arbejder med afsæt i Hørsholmstrategien og kommunens arkitekturpolitik for at skabe bæredygtige løsninger, der understøtter byliv, klima og kulturarv. Vi udvikler byen, samtidig med at vi værner om de kvaliteter, der kendetegner Hørsholm.

Stillingen er på 37 timer/uge, og arbejdstiden er fleksibel med mulighed for hjemmearbejdsdage.



Medarbejderperspektiv

"Som byplanlægger i Hørsholm Kommune værdsætter jeg den store variation i opgaverne. Jeg arbejder både med lokalplaner, strategiske udviklingsopgaver og arkitektfaglig sparring, og jeg oplever, at der er stor tillid til, at man kan drive sine projekter selvstændigt."

— Anna Friis Nortoft, byplanlægger

Vi søger

Vi søger en byplanlægger med en faglig baggrund inden for fysisk planlægning, som kan drive planlægningsopgaver selvstændigt og indgå i tværfaglige samarbejder. Du arbejder struktureret og analytisk, kommunikerer klart og trives med dialog med borgere, politikere og øvrige interessenter. Samtidig har du blik for kvalitet og kan omsætte idéer til konkrete og bæredygtige løsninger. Du besidder gerne følgende egenskaber:

  • Er god til at kommunikere og formidle – skriftligt såvel som mundtligt og meget gerne også visuelt.
  • Kan se potentialer, tage initiativ og omsætte idéer til konkrete resultater.
  • Har fokus på kvalitet og kan vurdere projekter og gå i faglig dialog om gode løsninger.
  • Er god til at arbejde struktureret og kan overskue komplekse opgaver.
  • Bidrager konstruktivt til et godt arbejdsmiljø, en fælles kultur og et stærkt fagligt miljø.
Du har en faglig baggrund indenfor fysisk planlægning (byplanlægger, arkitekt, ingeniør, urban designer, geograf el. lignende). Det er en fordel, hvis du har erfaring med byudviklingsprojekter, planprocesser, lokalplanlægning, lovgivning og erfaring fra en politisk styret organisation, men det er ikke et krav.



Om Team Plan og Byg

Du kommer til at blive en del af et team med 14 kollegaer fordelt på plan og byggesag. Planteamet, som du bliver en del af, arbejder med kommuneplan, lokalplaner, byudviklingsprojekter, fredninger og bevaringsværdige bygninger i både by- og landzone. Vi har tilsammen en bred vifte af faglige og personlige kompetencer, og vi vægter samarbejde højt.

Vi tilbyder et afvekslende job med selvstændigt ansvar, spændende planopgaver og gode muligheder for faglig udvikling. Hørsholm er en lille kommune med korte kommunikationsveje.



Du får med jobbet dedikerede og kompetente kollegaer og kommer til at indgå i den faglige og tværgående sparring i teamet og i Center for By og Miljø, hvor den tekniske administration er samlet. Arbejdspladsen er Hørsholm Rådhus, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm. Rådhuset ligger tæt på Helsingørmotorvejen og ca. 10 min. i bus fra Kokkedal Station eller Birkerød Station.



Koordinatorperspektiv

”Vi søger en kollega, der har lyst til at være med til at forme Hørsholms fremtid. Hos os får du ansvar fra dag ét, men du står aldrig alene. Vi prioriterer faglig sparring, samarbejde og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes." — Ane Kristensen, koordinator i Plan



Mere viden

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Jeppe Fisker Jørgensen på tlf.: 21657518 eller koordinator i plan Ane Kristensen på tlf.: 23295155.



Stillingen ønskes besat den 2. november 2026 og gerne tidligere.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2026. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Ved indkaldelse til samtale informerer vi om stillingens indplacering efter relevant overenskomst og startløn ekskl. pension. Afhængig af din uddannelse, anciennitet og kvalifikationer, kan der være mulighed for forhandling af tillæg.



Søg sådan

Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hørsholm Kommune, Rådhuset, Slotsmarken , 2970 Hørsholm Kommune

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9bd2d9e6-271b-4ae7-81ee-7082236b4be6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler