Brænder du for de ældste børnehavebørn? Så skal du være pædagog hos Uglerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig pædagog til vores ældste børnehavebørn - Uglerne. Måske er det dig, vi leder efter?

Vi søger en pædagog, der er vild med udeliv og har musik, motorik eller har en anden helt særlig kompetence, som vi kan bruge til at udvikle vores praksis og hvor du kan arbejde i dybden med noget af det, du finder allermest spændende.

Vi søger:

  • En pædagog til Uglerne, 33-37 timer pr uge, timeantallet er du selv med til at fastsætte.
  • Dig, der kan se dig selv i vores særlige struktur og som bidrager med høj faglighed, som kan reflektere og kan forklare dine faglige valg.
  • Dig, hvor andre vil sige, at du bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Dig, der vil bidrage til udvikling og som ikke er bange for at tænke ud af boksen og prøve nye ting af
  • Dig, der vil tage styring på strukturen hos Uglerne, og sammen med vores garvede souschef, sikre at børnehaven fungerer og at vores børn trives, dannes og udvikles i et godt læringsmiljø
Vi synes, at det er spændende med både nyuddannede, garvede og alt der midt imellem, så hold dig endelig ikke tilbage uanset din erfaring. Er du nyuddannet pædagog, bliver du i Hørsholm Kommune tilbudt en introstilling, som vi sammen sammensætter ud fra dine interesser.

Om Jægerhuset:

Vi er en integreret institution midt i Hørsholm, som bor i et skævt gammelt hus, men mange dejlige rum og mulighed for at arbejde i små grupper. Vi har 25 Musvitter (0-3 år), og ca. 30 Musvåger (3-5 år og ca. 20 Ugler (sidste år inden skolestart).

Vi vægter udeliv, små grupper, god kommunikation og de gode overgange, så derfor har vi skovuger to gange om året, vi åbner udenfor, vi prioriterer det gode samarbejde med forældrene og vi har valgt at have en anderledes struktur end den gængse.

Hos Uglerne lægger vi vægt på udeliv, sprog, kreative udfoldelser, motorisk udvikling, ture ud af huset, sangglæde og almen pli og dannelse. Det er vigtigt for os, at vores børn har mulighed for fordybelse, for at gå på jagt efter kryb og kravl, at hoppe i vandpytter, at være kreative og at lære sig selv at kende, samtidig med at vi sikre at vi sender børn afsted til skolerne, med den bedst mulige rygsæk. Det gode børneliv for os, følger børnenes spor og de voksne står klar til at hjælpe, guide, trøste, lege og gå forrest.

I Jægerhuset har vi valgt at nedlægge de enkelte stuer, så vi i stedet arbejder i teams i afdelingerne. Dette betyder, at hele teamet har ansvaret for at alle børn i afdelingen er i trivsel og for det gode forældresamarbejde, ved at vi hver især får skabt stærke relationer til både børn og voksne. Vi arbejder hver formiddag med mindre grupper børn, hvor vi fordyber os i planlagte pædagogiske aktiviteter ud fra en ugeplan, så alle altid ved hvad de skal lave når de møder ind.

Vi er et hus i udvikling og vi står sjældent stille særlig længe ad gangen. Vi afprøver i øjeblikket en måde at lægge skema på, som vi kalder fleksibel arbejdstid. Det betyder at vores medarbejdere ønsker hvilke vagter de vil arbejde de kommende fire uger og herfra lægges skemaet. Man har altså selv rigtig stor indflydelse på hvornår man skal arbejde og har mulighed for en mere fleksibel hverdag, end når vi arbejder med faste skemaer.

Vi er en relativt ny medarbejdergruppe, og vi er meget optagede af at arbejde med rekruttering, tilknytning og godt arbejdsmiljø. Derfor søger vi nye medarbejdere der har lyst til at bidrage til dette fokus og som kan se sig selv blive i vores hus et godt stykke ud i fremtiden. Måske har du også gode ideer til hvordan vi kan arbejde endnu mere med disse emner? Så vil vi rigtig gerne høre om dem.

Vi har fået konstateret husbukke i vores tagkonstruktion, så indenfor de næste måneder skal vi genhuses i to lækre pavilloner ved det gamle rådhus (Ådalsparkvej 2). Vi skal være genhuset ca. 8 måneder inden vi igen vender tilbage til vores skønne gamle hus. Mens vi er genhuset, vil vi have de samme fokuspunkter i vores pædagogik, men vi vil skrue op for ture ud af huset vi vil have gode betingelser for længere ture når vi er tættere på den offentlige transport. I denne proces har vores medarbejdere ekstra gode muligheder for indflydelse på hvordan hverdagen kommer til at se ud, både de fysiske miljøer og den pædagogiske linje.

Mere overordnet:

I Hørsholm Kommune har vi netop gennemført Relationsformidlernes kompetenceforløb om relationskompetence og det nye børnesyn. Vi arbejder med anerkendende kommunikation, både til børn, forældre og kolleger, vi lyser på alt det gode i hverdagen og vi ser børnenes ressourcer og tror på at de gør det godt, hvis de kan. For nye ansatte er vi ved at designe Hørsholm-uddannelsen, hvor du sammen med andre nyansatte vil få en god introduktion til vores børnesyn og til hvordan man arbejder med relationskompetence.

I Jægerhuset arbejder vi desuden sammen med Christina Abildgaard, hvor vi sidste år arbejdede med alternativer til skæld ud og i år skal have fokus på børne selvregulering og det pædagogiske personales rolle heri. Vi har kickoff på vores pædagogiske lørdag d. 20.4 - så du kan lige nå at være med!

Vi vægter kompetenceudvikling, både fælles og individuelt, så vi støtter gerne drømme om uddannelse, kurser o.lign., det er bare at huske at sige det højt så kigger vi på mulighederne.

Synes du vi lyder som en spændende arbejdsplads?

Du er velkommen til at kontakte leder Christina Sveistrup på tlf. 2130 2562, hvis du vil vide mere om stillingerne eller mere om hvordan vi arbejder. Du kan også læse mere om os på www.jaegerhuset.horsholm.dk og på instagram under ”daginstitution jaegerhuset” https://www.instagram.com/daginstitutionenjaegerhuset/?hl=da

Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Jægerhuset, Sdr. Jagtvej , 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021124

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet