BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du arbejde alene i marken, har du et godt overblik og samtidig flair for tilhørende administrative opgaver? - så er det dig vi leder efter!
Hørsholm kommune søger en boligsocial medarbejder til integrationsteamet i Jobcentret.
Integrationsteamet varetager hele integrationsprocessen lige fra modtagelse af flygntingen i kommunen frem til flygtningen er i job. Som boligsocial medarbejder vil du bl.a. få til opgave at tage imod flygtningene ved ankomst til kommunen, hjælpe med registrering i folkeregistret, oprettelse af MitID, oprettelse af bankkonto, udlevering af nøgle til bolig, stå for overgangen fra midlertidig til permanent bolig, holde øje med at regler m.v. overholdes i boligerne og tilrettevise den enkelte efter behov.
Det er en alsidig stilling, der spænder lige fra praktiske lettere håndværksopgaver til lettere administration og relationelt arbejde.
Vi søger derfor dig der:
- Kan arbejde alene i marken og samtidig kan bevare overblikket i pressede situationer.
- Kan stå fast på de vedtagne retningslinjer og regler overfor borgerne.
- Kan lide den tilhørende administrative del som f.eks. at vedligeholder lister over, hvem der bor hvor, holde øje med at alle får betalt deres husleje og tage snakken med dem, der ikke har fået den betalt.
- Holder af en afvekslende hverdag, og som kan prioritere i de udefrakommende forstyrrelser.
- Er god til at opnå kontakt og fastholde kontakten til flygtningene og de frivillige i boligerne.
- Fra tid til anden også kan arbejde om aftenen, når der f.eks. skal afholdes beboermøde.
- Kan indgå i samarbejde med mange forskellige aktører og som samtidig også trives med at arbejde selvstændigt.
- Trives med opsøgende arbejde og kan tage ansvar for beslutninger, når der ikke lige er nogen af spørge til råds.
- Kan føre tilsyn og kontrol med forholdene i og omkring boligerne.
- Har en faglig relevant uddannelsesbaggrund som socialrådgiver, pædagog eller tilsvarende relevant uddannelse/erfaring.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til boligsocialt arbejde.
- Har erfaring fra arbejdet med flygtninge og administration i et Jobcenter.
- Har yderst velfunderede pædagogiske og relationelle kompetencer og forstår at bruge din person i arbejdet uden at blive privat.
- Er fleksibel, imødekommende, venlig og rolig i din tilgang til borgerne og de frivillige.
- Kan foretage små reparationer, men det er ikke et krav.
- Har bil og kørekort til almindelig person bil
Du bliver en del af et velfungerende og ambitøst team på 3, og 4 med dig, hvor sammenhængskraft og kommunikation er nøgleord, da vi opererer med korte tidsfrister. Derudover vil du indgå i samarbejder på tværs med kommunens Ejendomsservice, Borgerservice, Ydelsesteamet og de frivillige.
Arbejdsopgaverne vil foregå ude i kommunens 5 midlertidige indkvarteringssteder for flygtninge, der primært bebos af flygtninge fra Ukraine, men du vil samtidig have mulighed for at varetage de administrative opgaver på rådhuset.
Integrationsteamet er et lille team, der støtter hinanden i at få en kompleks opgave til at glide på tværs mellem samarbejdspartnere i Borgerservice, Ydelse og de frivillige, på en ordentlig måde og i en god tone.
Vi tilbyder en god arbejdsplads, hvor du vil få stor mulighed for selv at strukturere hverdagens opgaver.
Mere viden
Stillingen er på 37 timer - gerne med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder aftenarbejde, men det er sjældent forekommende.
Du er velkommen til at kontakte teamleder Anja Johansen på tlf.: 2159 3032 hvis du ønsker mere viden om jobbet.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.
Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hørsholm Kommune, Rådhuset, Slotsmarken , 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017918