Vil du være en del af et stærkt aftenteam, hvor faglighed, omsorg og godt kollegaskab går hånd i hånd? Så søger vi lige nu en uddannet SSH til vores hjemmepleje i Hørsholm.
Hos Cura Pleje oplever vi stor tilgang af borgere i Hørsholm Kommune, og derfor søger vi endnu en dygtig kollega til vores aftenteam.
Få en del af din løn, når du har brug for det
Vi ved, at hverdagen ikke altid passer med lønningsdag. Derfor kan du hos os få op til 50 % af din løn udbetalt som forskud.
Om Cura Pleje:
Cura Pleje har i mere end 22 år været en stabil og professionel privat leverandør af hjemmepleje. I dag arbejder vi målrettet med implementeringen af helhedspleje i de otte kommuner, hvor vi er til stede, og vi udvikler løbende vores kompetencer og brede faglighed. Det gør vi blandt andet gennem en ny digital platform til kompetenceudvikling samt systematisk oplæring af medarbejdere, så de kan varetage hjemmetræning hos borgerne på et højt, professionelt niveau.
Vi har samtidig udvidet organisationen med både fysio- og ergoterapeuter samt en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, der understøtter vores arbejde med tværfaglighed, kvalitet og sammenhæng i indsatserne. Med store ambitioner for 2026 fortsætter vi med at styrke samarbejdet med kommunerne og udvikle vores faglighed og vores tilbud — til gavn for både borgere og medarbejdere.
Læs mere her på Pleje.dk om hvad vores borgere siger om os.
En arbejdsplads med fokus på kvalitet og relationer
Hos os handler hjemmepleje ikke kun om opgaver – det handler om mennesker. Vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, nærvær og høj faglig kvalitet for vores borgere. Derfor betyder det meget for os, at vores medarbejdere møder borgerne med respekt, stabilitet og et smil.
Som SSH hos Cura Pleje får du:
Din egen faste rute
Tæt kontakt til borgerne
Sparring og støtte fra teamleder og kolleger
En arbejdsplads hvor man hjælper hinanden
Mulighed for faglig udvikling og kurser
Vi søger en kollega, som trives med selvstændigt arbejde, tager ansvar og ønsker at bidrage aktivt til det faglige fællesskab.
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet SSH
Kan arbejde i aftenvagt kl. 15.00–23.00
Ønsker en 7/7 ordning i lige uger
Har kørekort
Er positiv, stabil og kvalitetsbevidst
Har interesse for rehabilitering og aktivering
Det får du hos os
Løn og pension efter FOA-overenskomst
Privat sundhedsforsikring til dig og hjemmeboende børn
Firmabil stillet til rådighed
En arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling
Klar til jobbet som SSH i aftenvagt?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til HR konsulent Anders Krauch på 8182 6469 eller gå direkte i gang og send os en ansøgning på job@curapleje.dk
Tænker du at Cura Pleje er lige en arbejdsplads for dig, men jobbet ikke helt passer, så send os en henvendelse her og vi vil kontakte dig snart.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Cura Pleje Hørsholm, Hammervej, 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0961e0dc-0411-492a-8591-81b6031435d0