Er du vores nye kollega? – så får du mulighed for at være en del af en fantastisk skole med dygtige elever og kollegaer.
Vi søger aktuelt en matematiklærer til vores 5. klasse. Ud over matematik har vi også behov for natur/teknologi, idræt, håndværk og design, historie, kristendom og svømning. Vi forventer ikke, at du kan alle disse fag, så søg endelig, hvis du brænder for matematikken og nogle af de andre fag.
I dette skoleår har vi særligt fokus på at udvikle vores 5. og 6. årgang. Vi søger dig til at være med til at skabe denne udvikling. Teamet skal sikre, at overgangen fra 4. klasse bliver så god som mulig, og fortsætte arbejdet med styrkepædagogikken, som eleverne er vant til fra de mindre klasser. Styrkepædagogikken handler om at fremhæve og udvikle elevernes individuelle styrker, så de kan trives og lære bedst muligt. Vi arbejder på at skabe en 5. og 6. årgang, som bliver en fantastisk periode i børnenes liv mellem de små klasser og udskolingen.
Usserød Skole er en dejlig folkeskole, der har hjemme i Hørsholm Kommune – en mindre kommune, der ligger helt i top, når man ser på trivsel og karakterer. Vi er en skole med høj faglighed og trivsel hos elever såvel som medarbejdere. Her har vi fokus på det gode børneliv. Bus 150S går lige til døren. Vi ligger tæt på motorvejen og Kongevejen og der er gode forbindelser til Kokkedal og Rungsted station.
Vi er en skole med ca. 450 elever og 60 medarbejdere. Usserød Skole har lyse og luftige rammer og ligger naturnært.
Vi er kendetegnet ved at have dygtige, ambitiøse og rare lærere og pædagoger, der i et tillidsfuldt samarbejde gør sig umage for at skabe god læring. Du vil således få dygtige og dedikerede kolleger, der løbende afsøger nye veje og ny viden i et åbent og anerkendende kollegialt miljø.
For os er det vigtigt, at man på Usserød Skole har lyst til at lære, og derfor er det også overskriften på skolens værdisæt, som du kan læse på vores hjemmeside
Om dig
Du er en dedikeret lærer, som ønsker at være med til at skabe god faglighed og trivsel hos vores dejlige elever.
Hos os bliver du en del af et fagligt miljø, hvor vi sammen lægger os i selen for at klæde eleverne godt på, og derigennem opnår vi mange succesoplevelser.
For os er det vigtigt, at du kan lide at arbejde i relationer, og at du er drevet af lysten til at lykkes med dine elever. Det indebærer, at du både har lyst til at arbejde med det sociale fællesskab samtidig med at du brænder for dine fag. Du tænker, at trivsel aflæses på tre parametre: faglig trivsel, social trivsel og personlig trivsel.
Du arbejder på at skabe et trygt læringsmiljø med udgangspunkt i et differentieret elev- og læringssyn. Du er bevidst om at differentiere på form, materialer og krav.
Derudover arbejder vi teambaseret, og det skal du kunne se værdien i at bidrage til. Du skal være nysgerrig på, hvordan du udøver indvirkning på eleverne, og være villig til at udvikle dig sammen med dine kollegaer. Det er vigtigt for os, at du er holdspiller og bidrager til et positivt og anerkendende kollegialt miljø, hvor man respektfuldt udfordrer praksis og anerkender initiativer.
Vi har gode arbejdsredskaber, faciliteter og fleksibilitet. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er på fuld tid med ansættelse pr. 1. januar 2026
Hvis du ser dig selv i ovenstående beskrivelse, så hører vi meget gerne fra dig og ser frem til at modtage din ansøgning digitalt senest onsdag d. 19. november kl. 12.
Vi afholder ansættelsessamtale mandag d. 24. november.
Ansøgning med bilag skal uploades via linket. Ved eventuelle spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Vibeke Rølling på telefon 29640160 eller mail vor@horsholm.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Usserød Skole, Gl Byvej , 2970 Hørsholm Kommune
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/58b5eff3-55ae-49af-ba03-1d4727469352