Da en af vores dygtige medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer, er vi to medarbejdere, en masse borgere og frivillige, som søger en ny dygtig medarbejder til vores unikke dagcenter.
Det er vigtigt for os, at du er imødekommende, kreativ, positiv og en god igangsætter.
Stillingen kræver bl.a. gode kompetencer inden for IT, koordinering af mangeartede aktiviteter, koordinering af frivillige og du må gerne have en sundhedsfaglig baggrund.
Arbejdspladsen
Breelteparken er et stort omsorgscenter i Hørsholm Kommune, der ligger naturskønt, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportmuligheder. Vi er en selvejende institution med 51 plejehjemspladser, 146 ældreboliger, dagcenter herunder et nyt visiteret dagtilbud, produktionskøkken og mange fælles faciliteter.
Vi har fokus på kerneopgaven, hvor det er oplevelsen hos borgeren, der er det vigtigste.
”Sammen finder vi muligheder for at leve DIT ønskede liv”
Vi arbejder på at blive rigtig gode til samarbejde og kommunikation mellem faggrupper og funktioner på tværs af teams og enheder.
Jobbet
Stillingen er til besættelse 1. marts 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på gennemsnitlig 32 timer ugentlig eller efter aftale. Timerne er fortrinsvis placeret på hverdage i tidsrummet kl. 8 - 16. Der kan forekomme aften- og weekendarrangementer.
Vi tilbyder
Et godt job i en velfungerende og stemningsfyldt organisation, hvor vi lægger stor vægt på godt samarbejde og fællesskab. Herudover får du:
- Introduktion og oplæring efter behov
- En arbejdsplads, hvor du selv kan være med til at præge dine arbejdsopgaver
- En sjov arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og har hjertet på rette sted.
- En arbejdsplads, hvor humor og faglig stolthed følges ad
- Personalegoder i form af motionstilbud og sundhedsordninger
Vores nye kollega
- Kan rumme vores mangfoldige ældre borgere
- Ser aktiviteter og socialt samvær som væsentlige faktorer til livskvalitet
- Er kreativ og igangsætter både individuelle og fælles aktiviteter
- Er stærk indenfor IT/hjemmeside området
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarligt
- Er fleksibel i forhold til den daglige opgaveløsning
- Kan arbejde i et tværfagligt miljø
- Har fokus på anerkendende kommunikation og tager ansvar for et godt arbejdsmiljø
- Har almindeligt kørekort, er rutineret bilist og indstillet på at være chauffør på vores minibus på kortere og længere ture
Du er altid velkommen til at kontakte forstander Torben Rank, tlf. 61628300, hvis du vil vide mere om jobbet eller du vil komme forbi og se vores spændende arbejdsplads.
Ansøgningsfristen er den 22. januar 2026 og vi afholder samtaler mandag den 26. januar 2026.
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring. Ved ansættelse vil du blive bedt om at aflevere en straffeattest.
Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Breelteparken, Breeltevej , 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7f788abe-95db-49be-891c-917678b38339