Bliv IT-supporter på folkeskoler i Hørsholm Kommune

dato

Er du en IT-support-superhelt, der brænder for at hjælpe elever og medarbejdere med et smil? Har du lyst til at varetage driften og supporten på to af kommunens folkeskoler? Så er det måske dig, vi leder efter!

Som IT-supporter i Hørsholm Kommune bliver du en del af Center for Dagtilbud og Skole, men din daglige gang vil være på skolerne. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en anden IT-supporter, IT-afdelingen, Center for Dagtilbud og Skole samt skolernes IT-vejledere.

Din rolle som IT-supporter

I Hørsholm Kommune er IT en integreret del af undervisningen. Alle medarbejdere og de fleste elever får udleveret et digitalt redskab (iPad eller Chromebook), og alle undervisningslokaler er udstyret med interaktive skærme. Din opgave bliver at sikre en smidig drift og support ved at koordinere og planlægge klargøring, udlevering og overdragelse af enheder.

Du bliver det første led i supportkæden for elever og lærere og hjælper med alt fra tekniske problemer til glemt adgangskode. Vi værdsætter, hvis du har en kreativ tilgang til problemløsning og kan komme med ideer til, hvordan vi kan effektivisere arbejdet.

Du vil have en arbejdsplads på Rungsted Skole og Vallerødskolen, hvor du er henholdsvis 2 og 3 dage.


Eksempler på opgaver:

  • Samarbejde og løbende opfølgning på supportsager med IT-afdelingen, DOS og IT-vejledere
  • Fejlsøgning og support af netværk og printere
  • Lokal support for elever og medarbejdere (PC, iPads, Apps, Chromebooks og Jamf School/Google Workspace for Education)
  • Support af interaktive skærme (Prowise)
  • Klargøring af enheder: iPads, Chromebooks og medarbejderdevices (image, registrering, navngivning)


Hvad vil vi kigge efter, når vi læser din ansøgning?

Vi forventer ikke, at du kan løse alle opgaver fra dag ét, men du skal have et tydeligt potentiale og lyst til at lære. Din faglige baggrund kan være sammensat på mange måder, men det er en fordel, hvis du har erfaring med IT-support og systemadministration.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er god til at skabe relationer og samarbejde
  • Har tålmodighed og møder eleverne med venlighed og forståelse
  • Kan bidrage til udviklingen af skolernes IT-miljø
  • Arbejder effektivt, struktureret og systematisk
  • Er ansvarsbevidst, detaljeorienteret og realistisk i din opgaveløsning

Ansøgningsfrist og kontakt:

Ansøgningsfristen er torsdag d. 3. april. Ansættelsessamtaler afholdes 3. april 2025. Send din ansøgning og CV via linket.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolekonsulent Simon Thomsen på tlf. 2048 9944 eller e-mail sith@horsholm.dk.


Hvad vi tilbyder

Som IT-supporter i Hørsholm Kommune bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret miljø, hvor IT spiller en central rolle. Vi tilbyder mulighed for faglig udvikling gennem videreuddannelse og certificeringer inden for IT-support og systemadministration. Du får en arbejdsplads med stor fleksibilitet og frihed til at påvirke løsninger og arbejdsgange.

Vi arbejder med den nyeste teknologi inden for skolesektoren, herunder Jamf School og Google Workspace for Education og Microsoft 365. Derudover har du adgang til en række personalegoder såsom medlemskab af personale- og kunstforeningen, rabat på fitnessmedlemskaber, mulighed for samkørsel via Nabogo og leje af sommerhuse.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med ferieafholdelse i skoleferierne. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og din erfaring. Forud for ansættelse indhentes børneattest.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig at kende!

Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hørsholm Kommune, Rådhuset, Slotsmarken , 2970 Hørsholm Kommune

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6fe9f018-8179-4400-9d9b-d40033351b36

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet