Bliv en del af vores kreative og omsorgsfulde team hos Breelteparken!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en foranderlig hverdag med mange forskellige aktiviteter og opgaver? Så er det dig, vi mangler til vores populære Dagcenter.

Vi hænger os ikke så meget i din faglige baggrund, men det vil være en fordel, at du har en sundhedsfaglig baggrund, da vi 1. august udvider Dagcenteret med et visiteret tilbud for 5 borgere 2 gange om ugen. Det vigtigste for os er, at du er imødekommende, kreativ, positiv og en god igangsætter - gerne med erfaring fra aktivitetsområdet.

Arbejdspladsen
Breelteparken er et stort omsorgscenter i Hørsholm Kommune, der ligger naturskønt, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportmuligheder. Vi er en selvejende institution med 51 plejehjemspladser, 146 ældreboliger, dagcenter, produktionskøkken og mange fælles faciliteter.

Vi har fokus på kerneopgaven, hvor det er oplevelsen hos borgeren, der er det vigtigste.

”Sammen finder vi muligheder for at leve DIT ønskede liv”

Vi arbejder på at blive rigtig gode til samarbejde og kommunikation mellem faggrupper og funktioner på tværs af teams og enheder.

Jobbet
Stillingen er til besættelse 1. juli 2024 eller efter aftale.
Stillingen er på ca. 15 timer ugentlig. Timerne er fortrinsvis placeret på hverdage i tidsrummet kl. 8 - 16. Der vil være enkelte aftenarrangementer samt et årligt julemarked.

Du vil evt. have mulighed for at supplere timeantallet i henholdsvis Hjemmeplejen og på Plejehjemmet.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende kommunale overenskomst.

Vi tilbyder
Et godt job i en velfungerende og stemningsfyldt organisation, hvor vi lægger stor vægt på godt samarbejde og fællesskab.

Herudover får du:

  • Introduktion og oplæring efter behov
  • En arbejdsplads, hvor du selv kan være med til at præge dine arbejdsopgaver
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og har hjertet på rette sted.
  • En arbejdsplads, hvor humor og faglig stolthed følges ad
  • Personalegoder i form af motionstilbud, sundhedsordninger og en aktiv personaleforening
Hvad søger vi?
Vores nye kollega

  • Kan varetage gymnastik/varmvandstræning for borgere med forskellige forudsætninger
  • Kan rumme vores mangfoldige ældre borgere
  • Ser aktiviteter og socialt samvær som væsentlige faktorer til livskvalitet
  • Er kreativ og igangsætter både individuelle og fælles aktiviteter
  • Kan guide og støtte beboerne i den digitale verden
  • Har fokus på anerkendende kommunikation
  • Arbejder selvstændigt og ansvarligt
  • Er fleksibel i forhold til den daglige opgaveløsning
  • Kan arbejde i et tværfagligt miljø (fx med hjemmeplejen, sygeplejen m.fl.)
  • Tager medansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Har almindeligt kørekort, er rutineret bilist og indstillet på at være chauffør på vores minibus på kortere og længere ture
Mere viden
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om Breelteparken og jobbet. Se vores hjemmeside www.breelteparken.horsholm.dk eller kontakt forstander Helle Jensen, tlf. 21342686

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2024 og vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Søg sådan
Brug link ved siden af annoncen til at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning. Ved ansættelse vil du blive bedt om at aflevere en straffeattest.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(15-15 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Breelteparken, Breeltevej , 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060107

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet