Biografmedarbejder til Kulturhus Trommen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe gode oplevelser i et spændende kulturhus med biograf, restaurant, teater- og koncertscene og bibliotek.

Kulturhus Trommen ligger i centrum af Hørsholm med gode tog- og busforbindelser lige til døren.

Biografen søger en medarbejder, der har fokus på at skabe gode kultur, film- og gæsteoplevelser.

Som vores nye biografmedarbejder vil du være med til at sikre, at biografens og kulturhusets gæster bliver mødt med et smil og et højt serviceniveau. Nøgleordene er nærvær, hjælpsomhed og ansvar – i forhold til både gæster og kollegaer.
Som ansat i vores biograf vil du varetage opgaver lige fra at sælge billetter til både biografen og kulturhusets øvrige arrangementer, poppe popcorn, fylde varer op, oprydning og lettere rengøring, sørge for at forestillingerne forløber som planlagt samt ansvarlig for at biografsalene og foyerområdet altid fremstår hyggeligt og indbydende. Derudover vil du, i samarbejde med den anden medarbejder i biografen, få ansvaret for de timeansatte og frivillige samt oplæring af disse.

Der er tale om en stilling, hvor du en stor del af tiden er alene på vagten og det er primært eftermiddage/aftener og hver anden weekend du vil skulle arbejde. Vi forventer derfor, at du er ansvarlig, fleksibel og viser initiativ. Derudover er det vigtigt at du kan holde hovedet koldt og humøret højt i pressede situationer.

Vi har brug for en kollega, der:
- Mindst er 18 år (da vi har alkoholbevilling) ellers har alder ingen betydning
- Har teknisk snilde og gerne vil lære at kode film samt drifte biografudstyr og teknik eller at du har erfaring med biografdrift og biografudstyr
- Er ansvarlig, fleksibel og serviceminded
- Selv kan se opgaverne og tage selvstændige initiativer
- Kan holde hovedet koldt på travle vagter og selv kan løse de udfordringer der nogle gange kan opstå på en vagt
- Har overblik og kan supervisere timelønnede og frivillige
- Har kendskab til Outlook, herunder mail og kalendersystem
- Er praktisk og struktureret anlagt i forhold til dagens opgaver
- Kan klare fysiske arbejdsopgaver som opfyldning af bar, opsætning/nedtagning af stole m.m.
- Har lyst til at danne relationer og arbejde sammen med mange forskellige mennesker

Dine opgaver vil bl.a. være:
- Daglig drift af biografen og foyerbar
- Indkøb og lagerstyring
- Billet- og barsalg
- Betjening af digital filmfremviser
- Supervision af biografens løstansatte herunder instruktion, koordinering og opfølgning af opgaver der skal løses på vagten
- Kasseopgørelse
- Ad-hoc opgaver
- Rengøring af foyerbar og biografsale, så det faste rengøringspersonale kan komme til
- Ansvarlig for oplæring af timeansatte og frivillige
- Løbende udvikle nye tiltag sammen med kollegaer
- Rapportering til biografens ledelse

Du vil blive en del af at lille biografteam med engagerede kollegaer i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Derudover bliver du en del af hele kulturhuset, som udover biografdrift også indeholder teater- og koncerttilbud samt et bibliotek. Der vil derfor også være samarbejde med mange andre end biografteamet.

Mere viden:
- Stillingen kan kun søges ved brug af knappen ’søg jobbet’
- Kontakt kulturhusleder Christina Skov Petersen på 4849-5780, hvis du ønsker at vide mere om stillingen
- Tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest derefter
- Stillingen er tidsbegrænset til 1 år
- Løn efter gældende overenskomst
- Jobbet er på 26 timer i gennemsnit om ugen. Der vil derudover være mulighed for ekstra vagter i forbindelse med koncerter, foredrag mv.
- Vi forestiller os, at du har erfaring fra detail, biograf eller anden relevant branche
- Ansøgningsfristen er søndag den 3. december 2023
- Samtaler vil blive afholdt mandag den 11. december

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (26-26 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Kulturhus Trommen, Bibliotekstorvet, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942570

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet