En 32-årig kvindelig bilist fra Hørsholm blev i går påkørt bagfra, mens hun holdt stille ved afkørslen Tuborgvej på Helsingørmotorvejen i sydgående retning.
Uheldet skete, da en 34-årig kvindelig bilist fra Holte, der kørte i samme retning, ikke bemærkede, at den 32-årige holdt stille og påkørte hende bagfra.
Beredskabspatrulje og ambulance blev hurtigt sendt til stedet for at yde assistance. Den 32-årige bilist blev efterfølgende kørt til tjek på nærmeste hospital, men der er ingen melding om personskade.
Årsagen til, at den 32-årige bilist holdt stille ved afkørslen, er ikke oplyst.