BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en afdelingsleder til indskolingen på Holte Skole
Brænder du for at skabe den bedste skolehverdag med elevernes læring og trivsel i centrum? Trives du i et miljø, hvor vi lærer af- og med hinanden? Ønsker du dig tætte ledelseskolleger, som understøtter og hjælper hinanden? Så læs endelig videre og skynd dig at sende din ansøgning.
Holte Skole består af to afdelinger, som ligger under 300 meter fra hinanden. Den vakante stilling vil i skoleåret 2023 / 2024 være på matrikel Grünersvej. I sommeren 2024 etableres den samlede indskoling på Rønnebærvej. I den forbindelse er der overvejelser omkring en ændring i ledelsesstrukturen således at den afdelingsleder vi søger, primært vil fungere som afdelingsleder for SFO / SFK, minibørnene og 0. klasserne. Derfor søger vi en afdelingsleder, som brænder for fritidsdelen og de yngste skolebørn, og de opgaver, som er knyttet hertil.
Vores kommende kolleger har indsigt og viden i forhold til at lede og drifte en indskolingshverdag tæt på elever, kolleger og forældre, og så besidder du gerne viden og indsigt fra kommunale processer og samarbejdsorganer, fx PPR, TRIO og MED.
Vores kommende afdelingsleder bidrager til professionelle læringsfælleskaber og er optaget af skolens kerneopgaver. Vi forventer nysgerrighed, samarbejde og en stor lyst til fælles udvikling, og vi glæder os til dit nærvær og input i det arbejde, som venter i forbindelse med udviklingen af den fremtidige Holte Skole.
Opgaven
Som pædagogisk afdelingsleder får du helt konkret det overordnede ansvar for udviklingen og ledelsen af indskolingsmiljøet og i særdeleshed fritidsdelen i tæt samarbejde med det pædagogiske personale og dine lederkolleger.
Derudover skal du være indstillet på, at opgaver kan skifte hænder i løbet af et skoleår, fordi vi som ledelse er i læring sammen, men også fordi vi sætter en ære i at løse opgaverne eksemplarisk og med højst faglighed.
Vores kommende pædagogiske afdelingsleder:
- hviler i sig selv og i lederrollen
- er nysgerrig på- og ser sine medmennesker
- har høje forventninger til sine omgivelser og sig selv
- er tillidsskabende, anerkendende og ærlig
- bidrager til det gode arbejdsmiljø
- er ærekær og følger opgaver til dørs
- har et indgående kendskab til praksis
- er optaget af læringsfællesskaber
- formår at bidrage med input og perspektiver til den fremtidige Holte Skole
- besidder viden og indsigt fra kommunale processer
- har erfaring med mødefacilitering, fx netværksmøder og indkaldelse af disse
- har erfaring med skemalægning og planlægningen af anderledes dage
Du bliver en del af Rudersdal Kommunes skoleledelsesgruppe, hvor vi i fællesskab skaber landets bedste skoler. Vi videndeler og samarbejder på tværs af afdelingerne, og alle indgår i tværgående opgaver omkring vores fælles skolevæsen, hvor professionel videndeling og kompetenceudvikling er en naturlig del af vores hverdag.
Udover at være en betydningsfuld del af Holte Skoles fremtidige udvikling, så bliver du også en del af:
- en skole med ca. 900 glade, dejlige og dygtige elever
- en yderst kompetent medarbejderstab med et stærkt personligt engagement og høje faglige kompetencer
- en stor gruppe af aktive forældre, og en nærværende og bidragende bestyrelse
Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej 2, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.rudersdal.dk/job?hr=show-job/154211&linkref=119017&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860754