Administrativ sagsbehandler m. økonomisk flair

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hørsholm kommunes ydelsesteam søger en administrativ stærk medarbejder med økonomisk flair og nysgerrighed.

Ydelsesteamet varetager en bred palette af administrative opgaver vedrørende borgeres forsørgelse, som f.eks. behandling af ansøgninger om hjælp til forsørgelsesydelse, ansøgninger om boliglån, administrativ kontrol af socialt bedrageri, afstemning af mellemregningskonti og meget mere.

Dine opgaver vil spænde fra at afstemme mellemregningskonti i fagsystemerne KY & KP, foretage administrativ kontrol af socialt bedrageri, behandle ansøgninger fra borgere om kontanthjælp, til andre tilstødende administrative opgaver.

Du skal derfor være åben som person samt befinde dig godt i et miljø, der er præget af stor variation og kompleksitet i de administrative opgaver.

Vi søger derfor dig, der

  • kender til økonomi og har erfaring med afstemningspraksis
  • har kendskab til kommunale forsørgelsesydelser og enkeltydelser
  • har erfaring med fagsystemerne KP, KY samt øvrige tilhørende IT-systemer
  • er kontoruddannet, kommunomuddannet eller har anden administrativ uddannelse, evt. som professionsbachelor
  • kan arbejde struktureret og fokuseret
  • kan lide at være administrativ detektiv
  • har let til smil og godt humør
  • er en god og hjælpsom kollega, da vi er meget afhængige af hinanden i teamet
  • har gode evner til at indgå i et tæt teamsamarbejde
  • kan kommunikere i en ordentlig og respektfuld tone
Du bliver en del af et velfungerende team på seks engagerede, dygtige, hjælpsomme og ansvarlige kolleger, hvor der lægges vægt på en god omgangstone, fælles læring og deling af viden.

Derudover støtter teamet hinanden i at løse de mange komplekse administrative opgaver, og samarbejder på tværs med kolleger i Borgerservice, Jobcenter, IT- og økonomiafdelingen.

Transport
Rådhuset ligger lige ved Helsingørmotorvejen, ikke langt fra København, Helsingør og Hillerød samt tæt på gode busforbindelser.

Mere viden

Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Anja Johansen på tlf. 21593032.

Stillingen ønskes besat den 1. juni 2024 eller så hurtigt som muligt.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.



Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hørsholm Kommune, Rådhuset, Slotsmarken, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028198

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet