Fredag formiddag klokken 11.00 blev en 76-årig kvinde fra Kirstineparken i Hørsholm udsat for bedrageri.
Kvinden blev ringet op af en person, som kaldte sig Jens og udgav sig for at være sikkerhedschef i Danske Bank. Jens oplyste kvinden om, at der havde været ukendte pengeoverførsler fra hendes konto til Spanien og bad hende om at aflevere sine to hævekort.
Jens fortalte, at der ville blive sendt en medarbejder for at afhente hævekortene. Kort efter dukkede en mand, som kaldte sig Jonas, op og hentede kvindens hævekort. Efterfølgende blev der hævet to større beløb på kvindens konto.