Social- og sundhedsassistent i dagvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dygtig, social og humoristisk social -og sundhedsassistent søges til sjælden udbudt stilling i dagvagt på Breelteparkens Plejehjem. Så har du det sorte bælte i omsorg og kunne du tænke dig et job med faglige udfordringer, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Arbejdspladsen

Omsorgscenter Breelteparken er en selvejende institution med både plejehjemspladser og ældreboliger og mange fælles faciliteter. På Plejehjemmet er vi så heldige, at vi har 51 fantastiske borgere med bred aldersspredning og forskellige udfordringer. 

Vores kerneopgave er at sikre, at beboerne får muligheden for at leve det ønskede liv.

Om Jobbet

  • Stillingen er til besættelse 1. december 2023 eller efter aftale.
  • Stillingen er på fuld tid i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend.
  • Lønnen forhandles i henhold til gældende kommunale overenskomst mellem KL og FOA.
Du vil som social- og sundhedsassistent blive en del af et engageret team bestående af både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og enkelte ufaglærte.  

Hos os er det rigtig vigtigt, at vi har et godt og trygt kollegialt sammenhold. Vi er kendt for en rigtig god ånd, et fantastisk samarbejde og høj trivsel.

Vi er så heldige, at vi spiser frokost sammen hver dag. Det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen når vi er på arbejde - både socialt og fagligt.

Hvordan kan din spændende arbejdsdag se ud hos os?

Du vil med det samme opleve, at vi hjælper hinanden, også selvom det betyder, at vi alle står med rumpen i vejret, så du vil både skulle løse plejeopgaver og sundhedsfaglige opgaver.

De sundhedsfaglige opgaver vil bl.a. være at dispensere medicin, sårskift, kateter pleje/skyl/skift, tæt samarbejde og sparring med sygeplejerskerne, generel medicinhåndtering, lægekontakt, stuegang m.m. Du vil få en grundig oplæring i alt, hvad du har behov for. For os er det vigtigt, at din introduktion tager udgangspunkt i netop dine behov.

Hver morgen holder vi fælles triagemøder. Her fordeler vi også vagtens opgaver. Alle tager del i helhedsplejen og du vil også opleve at have borgere i plejen.

Vi arbejder med kompetenceudvikling – MySkills, dette vil du få en grundig introduktion til. Der er mulighed for sparring med sygeplejerske uanset om du er i dag- eller weekendvagt.

Vi lægger vægt på at den daglige dokumentation prioriteres til gavn for beboernes trivsel og patientsikkerhed. Vi dokumenterer i NEXUS, som der vil være god introduktion til.

Vi tilbyder dig 

  • Grundig introduktion med mentor tilknyttet 

  • Løbende undervisning i forskellige temaer, så der er altid mulighed for udvikling af dine kompetencer og faglighed.  

  • At blive en del af en gruppe, hvor tværfagligt samarbejde altid er i fokus. 

  • Fantastiske beboere

  • Synlig og nærværende ledelse

  • Ugentlige teammøder hvor ledelsen deltager.

  • Vi lader os ikke skræmme af din høje faglighed

  • Tager ansvar når det gælder, men kender dine kompetencer og er ikke bange for at bede kollegaer om hjælp.

  • Kommunens flotteste medicinrum

  • Fantastiske personalegoder

Mere viden

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om Breelteparken og jobbet. Se vores hjemmeside www.breelteparken.horsholm.dk og kontakt afdelingsleder Kristina Basballe tlf. 2923 2341 eller teamleder Samira Husadzic tlf. 2362 2599.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2023. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Søg sådan

Brug link ved siden af annoncen til at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning. Ved ansættelse vil du blive bedt om at aflevere en straffeattest.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Breelteparken, Breeltevej , 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923889

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet