En fantastisk mulighed for at nyde sensommerdage på havnen i weekenden. Den 15. og 16. august forvandles Rungsted Havn til en pulserende festivalplads fuld af musik, mad, aktiviteter og maritim stemning, når Rungsted Havnefestival endnu en gang byder på skønne sommerkoncerter. Om lørdagen er der desuden masser af aktiviteter for både store og små.
På scenen står et imponerende line-up af danske stjerner – TV-2, Scarlet Pleasure, Burhan G, Hugorm, Ankerstjerne, TooManyLeftHands, Eran DD, Xander Linnet, Beverly Hills Orchestra Mille og Anthon Edwards. Glæd dig til to aftener med magiske koncerter under åben himmel og dans under lyskæderne.
Festivalpladsen åbner på fredag kl. 15:00 og i år åbnes Rungsted Hanefestival af Søværnets Tamburkorps som spiller op i havnen kl. 15:30.
Lørdag formiddag: Oplev hele havnen i fuldt vigør!
Lørdag kl. 10–14 syder havneområdet af liv og bevægelse. Her kan børn, unge og friske sjæle prøve kræfter med et væld af sportsaktiviteter. Havnens klubber åbner op for nysgerrige og flere af Hørsholms sportsklubber er også på havnen og flere steder det er muligt at prøve kræfter med aktiviteterne selv. Tag hele familien med i havnen og oplev alle mulighederne. Spis en god frokost i en af de mange restauranter og gå til live koncert om aftenen.
Område: A
Kl. 10:00 – 14:00
Rungsted Sejlklub - holder åbent hus
Rungsted Sejlklub hejser signalflagene og pynter op – klar til at byde dig velkommen på havnen!
Kom forbi til en hyggelig snak, mærk stemningen blandt sejlerne, og nyd den maritime atmosfære.
Mød også her Eftersøgningshunde Danmark og kom helt tæt på de imponerende, specialtrænede hunde, der kan finde forsvundne personer både til lands og til vands. Oplev, hvordan de arbejder, hør om deres træning – og mød de dygtige hundeførere, der står bag.
Det bliver en dag fyldt med farver, havbrise og godt humør – kom og vær med!
Sted: Ved bro 8, tæt på fiskebutik Kysten
Område: A
Kl. 10:00 – 14:00
SejlSikkert – Din Tryghed til Søs
Kig forbi vores stand og prøv kræfter med sjove maritime aktiviteter for hele familien. Har du en redningsvest? Tag den med – vi tjekker den gratis, så du kan sejle trygt og sikkert ud på dine næste ture.
Sted: Ved bro 8, tæt på fiskebutik Kysten
Område: A
Kl. 12:30
Dramatisk Redningsøvelse på Vandet: "Mand over Bord!"
Få en sjælden mulighed for at opleve en ægte redningsaktion på tæt hold, når alarmen lyder: "Mand over Bord!"
”Øresund” bliver scenen for en intens og nervepirrende redningsøvelse, hvor liv står på spil, og alt skal gå op i en højere enhed. Følg spændingen fra første række.
Gå ikke glip af denne unikke chance for at se, hvordan helte arbejder under pres!
Sted: Foregår i havnebassinet mellem bro 6 og 8.
Område: B
Kl. 12.30 – 14.30
Prøv Vandski – Adrenalinfyldt Sjov!
Tag badetøjet og håndklædet med, og kom ned til vandet for at prøve kræfter med vandski! En spændende oplevelse for både nybegyndere og erfarne.
Rabatpris: 100 kr.(til dækning af benzin)
Sted: Ved Nordmolen
Område: C
Kl. 11:00 - 13:00
Oplev Redningsskibet Heimdal – kom tæt på heltene til søs
DSRS (Dansk søredningsselskab) er på besøg ved Rungsted Sejlklub og lægger til for enden af bro 8 med deres fartøj Heimdal.
Kom ombord og se hvordan et rigtigt redningsfartøj ser ud.
De heldige kan måske komme med ud på en lille tur på Øresund.
Sted: For enden af bro 8
Område: D
Kl. 10:00 – 14:00
Åbent Hus i Roklubben - kom og oplev roglæden!
Vi har hejst flaget og åbner dørene til vores klubhus – klar til at vise dig, hvordan du kan holde dig i form året rundt.
Tag et smut forbi stranden, kig indenfor, og prøv en rotur i vores ergometer – uanset om du er nybegynder eller erfaren.
Du får et indblik i alt det, en roklub kan tilbyde – fra solrige sommerdage på vandet til hyggelige vintertræninger.
Roning er effektiv og skånsom motion for alle, og du kan begynde allerede som 12-årig, hvis du kan svømme.
Kom og mærk, hvorfor vi elsker at ro! Sted: Roklubben, ved Sydstranden
Område: E
Kl. 10:00 – 14:00
Rulleskøjteløb med Rungsted Ishockey Klub - Fart, sjov og hockeystemning på havnen Rungsted Ishockey Klub ruller ud på havnen med et mål, masser af udstyr og et hold glade børn i kamptrøjer – klar til at give dig en smagsprøve på ishockeyens fart og sjov!
Hop i et par rulleskøjter, prøv at lave mål, og mærk adrenalinen, når pucken glider hen over asfalten.
Kom forbi, få sved på panden og et stort smil med hjem – vi lover masser af energi og hockeyhygge!
Sted: Søsætningsrampen ved havnekontoret
Område: F
Kl. 10:00 – 14:00
KDY Åben Klubhus - Oplev suset på vandet – eller prøv det virtuelt!
Kongelig Dansk Yachtklub har 'åben klubhus' for børn, unge og voksne,
hvor du kan opleve deres lokaler, hilse på medlemmer og købe drikkevarer i medlemscaféen.
TRIM ON – virtuel sejlads
Sæt dig i skipperstolen, styr båden og mærk, hvordan det er at sejle – uden at blive våd! TRIM ON er en avanceret sejlsimulator, hvor du kan prøve kræfter med vind, bølger og taktiske beslutninger, som var du på havet.
Sted: KDY, indgang til klubben til højre for MASH, og fra nordterrassen bag fiskebutikken.
Område: G
Kl. 10:00 – 14:00
KDY - Jollesejlads & kølbådssejlads på Øresund i vores sejlbåde. I Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) kan du prøve at sejle.
Jollesejlads – optimistjoller til børn og ILCA-jolle til unge/voksne
Kølbådssejlads – J80-sejlads for alle aldre
Vi har våddragter og redningsveste til børn samt redningsveste til voksne.
Vil du prøve at sejle jolle, anbefaler vi badebukser og T-shirt under våddragten. Bemærk: Hvis vinden er for svag eller for kraftig, kan du stadig få en fed oplevelse med TRIM ON virtuel sejlads.
Sted: KDY, Nordterrasse bag fiskebutikken
Område: H
Kl. 10:00 - 15:00
Rungsted Kajakklub – inviterer indenfor
Kom forbi og mærk stemningen i kajakklubben! Vi har kajakker og udstyr fremme, så du kan se, hvad vi sejler i – og vi står klar til en hyggelig snak om livet på vandet.
Om du er nysgerrig nybegynder eller erfaren roer, er du velkommen til at kigge forbi og lade dig inspirere.
Sted: Sydstranden
Område: I
Kl. 10:00 - 14:00
HUI Fodboldklub spiller på Pannabane
HUI Fodboldklub stiller Pannabanen klar – så kom og dribl, lav tricks og spil små kampe med venner, familie eller dem, der allerede er i gang på banen.
Det er fodboldhygge i friske omgivelser, lige ved vandet, og alle kan være med – uanset alder og niveau.
Tag boldglæden med til stranden og mærk den gode energi!
Sted: Sydstranden
Område: J
Kl. 10:00 – 14:00
Hørsholm Rungsted Tennisklub – Prøv minitennis ved havnen
Hørsholm Rungsted Tennisklub stiller op med minitennisnet, ketchere og bolde – alt klar til sjove dueller og masser af grin.
Kom forbi og prøv kræfter med sporten, uanset om du er nybegynder eller erfaren – vi lover hygge, fart og et par gode slag.
Sted: Søsætningsrampen ved havnekontoret
Kl. 14:05
Område: Det meste af havnen
Vedbæk Garden – Musikalsk Parade
Vedbæk Garden sætter gang i stemningen og sender festivalen i luften med et musikalsk brag!
Oplev en sprudlende parade, når Vedbæk Garden marcherer hele vejen gennem havnen ved restauranterne – med musik, smil og masser af energi!
Paraden slutter på festivalpladsen, hvor stemningen er i top, og herefter tager dagens festlige program for alvor fart.
Når Garden har spillet færdig, er det tid til Musik Bingo for de 700 første festivalgæster – en perfekt opvarmning til det imponerende line-up af store danske kunstnere, der går på scenen kl. 15.30.
Alle aktiviteter er gratis. Ønsker man at stå på vandski skal benzinudgifter dækkes. Festivalpladsen kræver billet. Kan købes her
Vi glæder os til at se jer på havnen, hvor I kan opleve, at Rungsted Havn er en havn for alle.