Er du en erfaren leder med stærke faglige kompetencer og lyst til at tage ansvar for en engageret medarbejdergruppe på et højt specialiseret asylcenter? Røde Kors søger en funktionsleder til Særcenter Øst - et center for asylansøgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes på ordinære asylcentre.
Som funktionsleder får du en central rolle, hvor du både leder personale, udvikler driftsprocesser og sikrer høj faglig kvalitet. Du vil være med til at forme retningen for centerets udvikling og skabe en positiv og stabil arbejdsplads.
Din nye arbejdsplads
Særcenter Øst er en del af Røde Kors Asyl og yder faglig, respektfuld og professionel støtte til mennesker i særligt sårbare livssituationer. Vores 22 socialfaglige medarbejdere arbejder tæt sammen med beboerne om sociale færdigheder, dagligdagsmestring og udviklingsplaner, så de kan overgå til det ordinære asylsystem, når det er muligt.
Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor fokus er på beboerinddragelse, dokumentation og evidensbaserede metoder. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Stillingen som funktionsleder
Som funktionsleder får du det daglige ansvar for at omsætte centrets strategier til praksis. Du skal sikre stabil drift og høj faglig kvalitet, samtidig med at du understøtter medarbejdernes udvikling og trivsel. Du bliver en del af Røde Kors Asyls ledergruppe og får en nøgleposition i både den faglige og organisatoriske udvikling af Særcenter Øst.
Dine hovedopgaver:
- Lede og koordinere personalets daglige arbejde
- Sikre høj faglig kvalitet, dokumentation og effekt i arbejdet med kerneopgaven
- Implementere og forankre metoder som LA2 og MI
- Facilitere tværfagligt samarbejde med eksterne aktører
- Skabe struktur og prioritere i en kompleks hverdag
- Bidrage til rekruttering, introduktion og kompetenceudvikling af medarbejdere
- Arbejde strategisk med centerets udviklingsplan og opgaver
Vi søger dig, der:
- Er en erfaren og tillidsvækkende leder, der skaber struktur og ro i en travl hverdag.
- Identificerer dig med Røde Kors’ 7 principper og arbejder værdibaseret
- Har relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring inden for socialpsykiatri/psykiatri
- Er stærk i samarbejde og kommunikation på alle niveauer
- Har viden om, eller interesse for, LA2 og MI.
- Er en nærværende leder, der formår at omsætte værdier til praksis
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med højt engagement og stærkt fagligt fællesskab
- Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde og en god balance mellem arbejde og privatliv
- En nøgleposition med mulighed for at præge retning og kvalitet i arbejdet
- Kompetenceudvikling i både centerets metoder og i din lederrolle
- Et stærkt og meningsfuldt værdigrundlag
Læs mere om Særcenter Øst her.
Praktiske oplysninger
Du bliver ansat efter overenskomst mellem Røde Kors asylafdeling og HK/SL.
Arbejdstid: 37 timer om, uden øvre arbejdstid
Tjenestested: Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale
Ansøgningsfrist: 4. december 2025
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Vi afholder samtaler i to runder, første samtale den 10. december og anden samtale den 17. december. Der vil være en personlighedstest mellem samtalerne, og der vil indgå en case ved anden samtale.
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Du bedes vedlægge motiveret ansøgning, CV og eksamensbevis.
Kontakt Centerleder Jonas Ammitzbøll på tlf. 2974 7261, hvis du vil høre mere om stillingen.
Røde Kors asylafdeling har været på banen i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Send din ansøgning allerede i dag! Vi ser frem til at læse den.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Center Sjælsmark, Sjælsmarkvej , 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4a1d1741-7dea-4380-bd26-646e94f35059