HUK-pigerne er klar til den kommende sæson efter guld ved stort stævne

HUK U13 Piger (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Med 215 deltagerhold fra 16 forskellige nationer, er Dronninglund Cup Danmarks største internationale håndboldturnering. Der bliver spillet på græs, sand og indendørs. Stævnet er kendt for at arrangere både en festilig indmarch af alle hold, koncert og fyrværkeri, plus at der er masser af sjove aktiviteter under selve stævnet.

Hele tolv U13-piger fra HUK Håndbold og deres to trænere havde afsat en uge af deres sommerferie til at deltage i stævnet. U13-pigerne har haft en forrygende sæson som U11 piger, hvor de vandt deres vinterturnering og vundet i nogle strandstævner i maj og juni.

De har også været rigtig langt frem ved forskellige indendørs stævner som U11, men desværre lykkes det aldrig at vinde et stævne. Ambitionerne og håbet var derfor at de skulle lykkes med enlig at vinde et stævne, men samtidig viste holdet også godt at det vil være svært, da de lige var rykket op fra U11 og dermed hørte til de yngste U13 hold.

De første dage regnede det og græsbanerne var glatte, så alle piger spillede i fodboldsko. Første og anden dag spillede de mod både to franske hold, et finsk, et tysk hold og det lokale hold fra Dronninglund. Fra de første indledende kampe kom pigerne på en flot anden plads. Derefter gik det videre til næste pulje, hvor de skulle spille med to frankse hold og et hold fra Lyngby.

Kampene mod de franske hold blevet vundet klar, mens kampen mod Lyngby blev endte uafgjort og dermed var det mål forskellen som var afgørende og der lå HUK foran Lyngby.

På vejen videre mod finalen skulle pigerne spille mod et færøsk hold og endnu et lokalt hold fra Hjallerup - begge kampe blev vundet og dermed stod pigerne i finalen, som igen skulle spilles mod Lyngby, som også havde kæmpet sig til finalen. Finalen blev spillet i hallen og kampen havde professionel speaker på og blev livestreamet.

Pigerne førte finalekampen i lang tid, men Lyngby-pigerne gav ikke op og kampen endte uafgjort, ligesom første gang de mødtes. HUK Håndbold U13 kunne dog efter forlænget spilletid kalde sig vindere og vandt kampen 22-19.

Trænerne sendte store ros til spillerne, der spillede fantastisk i alle 11 kampe, som de skulle igennem inden de kunne løfte pokalen.

"Pigerne fungerer ikke kun godt sammen på banen, men har også udenfor banen har de et fantastisk sammenhold og en helt speciel energi. Det bliver utrolig spændende at følge dette U13-pigehold i næste sæson, specielt set i lyset at det er så ungt et hold," lyder det fra Ida Hindrichsen.

Pigerne starter træningen igen tirsdag den 8. august. Der er to hold, så det også er muligt at sluse nye spillere ind. Alle må prøve at være med i træningen inden man bliver bedt om at melde sig ind i HUK Håndbold.

Kilde: Ida Hindrichsen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.