HUK Håndbold imponerede ved Påskecup 2024 i Herning

U9 drenge vandt A-finalen
Profilbillede
dato

Påskecup 2024 i Herning blev en triumf for HUK Håndbold, som viste deres dygtighed. Vi fik en chance for at tale med Ida Hindrichsen, træner for U9-holdet hos HUK Håndbold, for at få et indblik i deres oplevelser og præstationer under dette stævne.

Forventningerne var høje inden Påskecuppen. HUK Håndbold deltog med 67 børn i alderen 8 til 16 år fordelt på tre drengehold og fire pigehold i Påskecup i Herning, som er et af de mange store håndboldstævner der traditionelt finder sted over hele landet.

Hvordan var forventningerne til stævnet?

- Børnene har glædet sig i lang tid til stævnet, da det er et meget velorganiseret stævne, som har hele syv haller under et tag med rigtig gode faciliter og et godt socialt program ved siden af selve håndboldstævne. Derudover havde mange af holdene haft en rigtig god sæson og vundet deres pulje i vinterturneringen, så forventning om at hente en medalje med hjem var stor.

Hvordan præsterede I?

- U9-drenge vandt A-finalen. Dette hold har haft en speciel god sæson, hvor de ikke har tabt en enkelt kamp i hele vinterturnering i den bedste pulje (AA). Derudover havde U13 pigerne og U15 drengene nogle meget spændende kampe i henholdsvis A-og B- finale, men hvor begge hold måtte nøjes med sølv.

Er I tilfredse med jeres resultater?

- Det var nogle meget stolte og tilfredse spillere, trænere og holdledere, som kunne tage hjem til Nordsjælland - fyldt med gode oplevelser og masser af gode kampe i bagagen.

- Det som var aller dejligst at se var hvor gode børnene kender hinanden på kryds og tværs af holdene og hvor entusiastiske de heppede på hinanden. Derudover var børnene meget velopdragen og hjæpsom, som gjorde det til en fornøjelse at være afsted.

Hvad tager I så med fra turneringen, og hvad ser I frem til nu?

- Stævnet var også slutningen af vintersæsonen. April måned bruges til at afslute sæsonen og gøre den ældste årgang klar til at rykke op. I maj så starter strandhåndboldsæsonen, som vi altid glæder os meget til.

- Næste store fælles klubevent er den store afslutningsfest den 27.04. i Egedalshallen.

Kilde: Ida Hindrichsen, træner U9