BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en haj til barselsregler, har du flair for administrative HR-opgaver og vil du arbejde i en spændende virksomhed, så se med her.
Stillingen
Vi søger lige nu, på vegne af Chr. Hansen/Novonesis en HR-administrator, med et godt kendskab til den administrative HR-pallette.
Du vil blive en del af en spændende virksomhed som er i rivende udvikling, og et team, der dedikerer sig til at levere HR-support af høj kvalitet. Du vil møde en uformel omgangstone og gode kollegaer, som alle interesserer sig for hinanden og står klar til at hjælpe.
Din primære opgave bliver at yde administrativ support inden for HR-feltet. Du vil rådgive og finde løsninger på spørgsmål fra ledere og medarbejdere, samt håndtere en række operationelle opgaver i den danske organisation.
Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. være,
- at lave ansættelseskontrakter, tillæg til kontrakter og andre dokumenter
- at administrere fravær, herunder sygdom og barsel
- at rådgive ledere og medarbejdere om betingelser og praktiske forhold
- at besvare HR-relaterede spørgsmål pr. mail og telefonisk
Er du den vi søger?
Som person kan du være selvkørende i opgaveløsningen, men trives også godt i at samarbejde med dine kollegaer. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, det vigtigste er dit mindset og motivation for stillingen.
Vi søger dig, som trives i en dynamisk og til tider travl hverdag. Du kommer med godt humør og har en positiv indstilling til opgaverne, som du ønsker at følge helt i mål. Vi forestiller os, at du har erfaring inden for HR fra en lignende stilling og har kendskab til administrativt HR.
Derudover vil du trives i rollen, hvis du,
- har flair for administrative HR-opgaver, også de mere rutineprægede
- kan arbejde selvstændigt og har øje for detaljen
- er serviceminded og mestrer at kommunikere og rådgive på tværs af organisationen
Det er en forudsætning for jobbet, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Derudover vil det være en fordel hvis du har kendskab til systemet SAP SuccessFactor.
Praktisk
Opstart: hurtigst muligt
Varighed: Et vikariat på 6 måneder
Lokation: Hørsholm
Arbejdstid: 37 timer inden for normal kontortid, med god fleksibilitet og mulighed for delvist hjemmearbejde.
Moment varetager den indledende dialog, hvor der efterfølgende vil være fysiske samtaler hos Chr.Hansen/Novonesis.
Tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag, da vi løbende ringer kandidater op.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Moment A/S, Rytoften, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065171