Hørsholm-borger standset i Lynge: Sigtet for narkokørsel og besiddelse af stoffer

dato

En 21-årig mand fra Hørsholm blev klokken 12.40 standset af en patrulje i Lynge, efter han kørte frem for rødt i krydset ved Slangerupvej og Mosegårdsvej. Patruljen bemærkede, at den 21-årige forsøgte at tage sikkerhedsselen på i sidste øjeblik.

Ved en narkometertest blev manden testet positiv, og politiet fandt 40 tramadol-piller i førerhuset ved en efterfølgende ransagning af bilen. Den 21-årige blev sigtet for at være påvirket under kørsel samt for besiddelse af euforiserende stoffer.

Manden erkendte at have kørt over for rødt, men nægtede de øvrige forhold.

Kilde: Nordsjællands Politi