Vi styrker indsatsen i vores geriatriske team og søger i den forbindelse 1 fysioterapeut på Sundheds- og Rehabiliteringscenter Hørsholm.
Brænder du for rehabilitering og tværfagligt samarbejde? Har du stærke relationelle kompetencer? Så er du måske den fysioterapeut vi søger til en spændende stilling i vores tværfaglige teams under ældreloven fra 1.juni med et ønsket timetal på 34-37 timer ugentligt.
Fælles om sundhed og livskvalitet, et højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Dette er kendetegnende for træningsenheden på Sundheds- og rehabiliteringscentret Hørsholm.
Vi har aktuelt en ledig stilling som fysioterapeut tilknyttet vores tværfaglige teams under ældreloven. Du vil få en vigtig rolle, hvor du i samarbejde med dit team laver vurderinger i borgeres hjem med henblik på at vurdere borgerens rehabiliteringspotentiale og relevant genoptræningstilbud. Du vil kunne varetage træningen dels individuelt i borgers hjem eller på hold på Sundheds- og rehabiliteringscenter Hørsholm. Vi har også et tæt samarbejde med kommunens aktivitetscentre og øvrige tilbud i civilsamfundet hvor vi arbejder aktivt med brobygning.
Du vil desuden få mulighed for at træne borgere i eget hjem med komplekse problemstillinger efter sundhedslovens §140 indenfor både det neurologiske, ortoædkirurgiske og medicinske speciale alt efter dine kompetencer.
Vi er en rehabiliterende organisation, hvor vi fremmer den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at sikre målrettede og effektive rehabiliteringsforløb.
Vi har de seneste år arbejdet ambitiøst og målrettet med implementering af velfærdsteknologiske løsninger og digitalt understøttede genoptræningsforløb i Hørsholm kommune. En interesse for eller erfaring med det velfærdsteknologiske område vil derfor også være en fordel.
Vi tilbyder
Du vil have din base på Sundheds- og rehabiliteringscenter Hørsholm, hvor du bliver en del af en faglig kompetent og engageret gruppe bestående af 30 ergo- og fysioterapeuter. Du vil herudover få et tæt samarbejde med dine tværfaglige teams, hvor du mødes 2 x ugentligt i hvert team. Det tværfaglige team består af plejepersonale, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og visitatorer.
Vi søger?
- Du har erfaring/interesse og relevante kompetencer indenfor komplekse rehabiliteringsforløb.
- Du brænder for det tværfaglige samarbejde og er god til at skabe relationer
- Du har interesse for og gerne erfaring med det velfærdsteknologiske område
- Du har en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og dine kollegaer
- Du har et stort overblik og tænker både i helheder og på tværs
- Du kommunikerer tydeligt og præcist både i skrift og tale.
- Du er interesseret i faglig udvikling og værdsætter faglig sparring
- Du evner at arbejde selvstændigt og kan tilrettelægge og udføre strukturerede rehabiliteringsforløb
- Du er mødestabil og omstillingsparat
- Du bidrager positivt til at skabe det gode arbejdsmiljø
Sundheds- og Rehabiliteringscenter Hørsholm – Din nye arbejdsplads
Træningsenheden på Sundheds- og rehabiliteringscenter Hørsholm har ansvaret for Hørsholm kommunes genoptræning og rehabilitering, vedligeholdende træning samt forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Vi er fagligt ambitiøse og vægter kompetenceudvikling, nysgerrighed og ansvarlighed højt. Vi arbejder målrettet med velfærdsteknologiske løsninger og digitale træningsmuligheder samt hvordan de kan bringes i spil i borgernes rehabiliteringsforløb.
Vi er også en arbejdsplads der værdsætter den sociale trivsel og et godt arbejdsmiljø. Dette ses bl.a. ved at vi har implementeret 30 min fysisk aktivitet i arbejdstiden om ugen, vi deltager i DHL, vi har julefrokost og sommerfest, fødselsdagsfejringer, fredagsbar, fællestræning mm.
Vi ligger smukt placeret tæt ved skov og strand og med 5 min gang fra Kokkedal station.
Vi er en dynamisk terapeutgruppe der ser forskellighed som en styrke og som konstant arbejder på at finde de bedste løsninger sammen.
Du vil her blive en del af en spændende tværfaglig arbejdsplads med fokus på udvikling og med mulighed for indflydelse.
Du vil få en grundig introduktion til et spændende og varieret job med stor grad af ansvar og daglige udfordringer. Du vil blive introduceret og oplært i vores omsorgssystem, KMD Nexus. Som terapeut i træningsenheden bliver du ansat som selvtilrettelæggende.
Mere viden
Du er altid velkommen til at kontakte Centerleder Jane Sedum-Larsen på tlf.: 23 60 72 15, hvis du vil vide mere om jobbet.
Du kan også kontakte terapeutisk koordinator under helhedsplejen Helle Ahlmann på tlf.: 48490086
Stillingen ønskes besat den 1. juni 2026.
Ansøgningsfristen er den 26/4-26. Vi holder ansættelsessamtaler den 28/4-26
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.
Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sundheds- og rehabiliteringsenheden, Louiselund , 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cda17c88-4a30-4a7e-9eab-4bbb5c3cef8d