Nordsjællands Aftenskole søger engagerede undervisere til nye hold inden for bevægelse, træning og sundhed.
Vi søger undervisere til:
Osteoporose – hensyntagende træning
Træning for dig med diskusprolaps
Kropstjek 60+ – træning der holder dig stærk og i gang
Slip smerterne – få kroppen tilbage
Mere bevægelse – mere energi – mindre smerte
Smidigt – mindre stivhed, mere bevægelse
Aktiv træning med stol – styrke & puls
Har du en relevant baggrund som fx fysioterapeut, ergoterapeut, bevægelsesunderviser, træner eller lignende – og har du lyst til at undervise voksne og seniorer på trygge, motiverende og fagligt velfunderede hold – så vil vi meget gerne høre fra dig.
Undervisningen kan foregå både i dagtimerne og om aftenen, afhængigt af hold og lokaler.
Vi tilbyder
Mulighed for at undervise på små, nærværende hold
Stor frihed til at præge undervisningens indhold
Et folkeoplysende miljø med fokus på fællesskab, sundhed og livskvalitet
Hjælp til administration, kursusoprettelse og markedsføring
Løn efter gældende aftenskolesatser
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter reglerne for folkeoplysende voksenundervisning under Folkeoplysningsloven.
Lønnen udgør pr. 1. april 2025 320,32 kr. pr. undervisningslektion plus feriepenge og ATP efter gældende regler.
En undervisningslektion er på 45 minutter, og satsen inkluderer betaling for forberedelse.
Ansættelsen sker typisk som tidsbegrænset ansættelse knyttet til det konkrete kursus eller den enkelte sæson.
Ansøgning
Send en kort ansøgning med oplysninger om din baggrund, erfaring og hvilke hold du kunne tænke dig at undervise på.
Nordsjællands Aftenskole
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hørsholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Foreningen Nordsjællands Aftenskole, Mågevej, 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6d1fe2d5-9cff-400b-b8d6-3a5e72009024