Bliv teamleder for hjemmeplejen i Hørsholm hos Cura Pleje

dato

 

Har du hjemmeplejen under huden, ledelse i dit grundDNA og lysten til at stå i spidsen for både mennesker, faglighed og udvikling?

Hos Cura Pleje søger vi en teamleder til vores afdeling i Hørsholm. Vi leder efter en sygeplejefaglig profil, som kan skabe retning, følgeskab og stærk arbejdspladskultur i en hverdag, hvor helhedspleje, tværfaglighed og høj faglighed går hånd i hånd.

Du bliver en del af en organisation med ambitioner. Ikke bare for drift, men for kvalitet, kultur og mennesker. Vi tror på, at god ledelse kan mærkes. I samarbejdet, i fagligheden og i mødet med borgeren.

Om stillingen

Som teamleder får du – i tæt samarbejde med din faglige koordinator og teamkoordinator – ansvar for det lokale Hørsholm team.

Du får en central rolle i den fortsatte udvikling af vores indsats i Hørsholm Kommune, hvor vi samarbejder tæt med kommunen om implementering af helhedspleje, borgernær visitation og styrket tværfagligt samarbejde. Vi har allerede styrket organisationen med en tværgående kvalitets- og udviklings sygeplejerske samt ergo- og fysioterapeuter, og vi arbejder målrettet med læringskultur og kompetenceudvikling.

Du skal kunne stå stærkt i driften og samtidig have blik for udviklingen. Du skal kunne videreføre det gode, skabe ro og retning i hverdagen og være med til at forme fremtidens samarbejde og faglige praksis.

Dine vigtigste opgaver

Du får blandt andet ansvar for at:

  • varetage den daglige ledelse af afdelingens medarbejdere

  • skabe struktur, retning og følgeskab i hverdagen

  • understøtte høj faglighed og en stærk arbejdspladskultur

  • styrke samarbejdet med Hørsholm Kommune og interne fagpersoner

  • bidrage til udviklingen af helhedspleje og tværfaglige indsatser

  • omsætte værdier og ambitioner til konkret ledelse og praksis

Om dig

Du kender hjemmeplejen og forstår, hvad det kræver at lykkes i spændingsfeltet mellem drift, faglighed og mennesker.
Vi forestiller os, at du:

  • er autoriseret sygeplejerske

  • har erfaring fra hjemmeplejen

  • har ledelseserfaring eller tydeligt potentiale for ledelse

  • kan skabe tillid, retning og sammenhæng i en travl hverdag

  • møder medarbejdere, kolleger, samarbejdspartnere og borgere med respekt og nærvær

  • har kendskab til Nexus og flair for IT

  • omsætter integritet, faglighed og værdier til tydelig adfærd

Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være leder på en måde, der skaber følgeskab, udvikling og fælles retning.

https://youtu.be/IJAlQOITuP4?si=e1CpNUikLDDr8_g_

Om Cura Pleje

Cura Pleje er en erfaren aktør i ældreplejen med drift i otte kommuner samt et botilbud for senhjerneskadede. Siden 2003 har vi opbygget et solidt fagligt fundament, og vi står stærkt i mødet med de muligheder og forandringer, der følger med Ældreloven og den kommende sundhedsreform.

Vores fælles DNA bygger på værdierne Cura, tryghed og respekt. Vi arbejder aktivt med arbejdspladskultur og henter blandt andet inspiration fra De Tre’s tanker om det professionelle samarbejde.

Det får du hos os

  • en lederstilling i en organisation i udvikling

  • mulighed for at præge kultur, faglighed og samarbejde

  • tæt og struktureret sparring med din leder

  • et engageret kollegialt ledernetværk

  • mulighed for lederuddannelse og fortsat kompetenceudvikling

  • kolleger og medarbejdere, der vil fællesskabet og kerneopgaven

Nysgerrig?

Hvis du kan mærke, at stillingen kalder på dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du er velkommen til at kontakte Anders Krauch HR-Chef, på telefon 8182 6469, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi afholder løbende samtaler og ansætter når den rette er fundet, så skynd dig at skriv eller ring.

Du sender os din ansøgning til stillingen her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hørsholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Cura Pleje Hørsholm, Hammervej, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2bc1f801-2ce2-4228-a512-62cad170e1e0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet